Den åbne skole eller …

Hverdagstanker, Motivationsfaktorer, , , , ,
Den åbne skole eller skal vi lade som om … ?

At samarbejde med lokalsamfundets forenings- og virksomhedsliv i skolernes temauger finder jeg yderst interessant. Jeg er overbevist om, at det giver så meget mere mening for eleverne at skulle involvere sig i byernes forretnings- og foreningsliv end i et kunstigt konstrueret emne med voksentænkte arbejdsdelinger og problematikker i skolernes emneuger.

Link Undervisningsministeriet – Den åbne skole som inddrager sin omverden.

Link Skolen i virkeligheden

Emnerne og indfaldsvinklerne kan være mange, og der ville kunne differentieres i både læringsmål, samarbejdskonstellationer, arbejdsformer og stilladseringsgrad.

Byens virksomheder ville kunne involveres med konkrete problemstillinger som, hvordan får jeg solgt flere hindbærsnitter, bilvaske, vinterdæk, massage? Eller indretning af tandlægeklinikkens venterum og den lokale avis kan involvere eleverne i læserbreve, artikler osv. Et interessant tiltag kunne være, at lade eleverne i samarbejde med foreningerne om, hvordan kan vi få de af vores kammerater, som ikke har en fritidsinteresse til at få lyst til at komme og deltage?

Istedet for at rethink fortsætter mange skoler med at reproducere industrisamfundets arbejdskultur og struktur. Det er, som om tiden står stille, og man ikke endnu har opdaget globaliseringen og digitaliseringens muligheder.

Jonathan Løw forklarer begrebet disruption i videoen. At være forandringsskabende i skoleregi kræver en forandret skolekultur.

Ikke kun skolen og skolens ansatte, men også virksomhederne og foreningerne vil kunne profitere af samarbejdet.

 

 

… at arbejde freelance i folkeskolen

Hverdagstanker, , , , , , , , , , , , ,
At arbejde som freelancelærer i folkeskolen – synergetisk

Link til min hjemmeside med kontaktinfo.

At arbejde freelance i folkeskolen betyder en betydelig grad af frihed. Hvis man ikke er på dagpenge, kan man selv vælge, hvornår man har fri, og hvornår man vil arbejde. Som uddannet lærer er timelønnen for øjeblikket 262,00 kr. Pension skal man selv sørge for at betale til.

Skovvangsskolen i Aarhus har uploadet retningslinjer for deres tilkaldevikarer på deres hjemmeside. link

Det er klart, at jo mere en skole kan regne med dig, jo større er sandsynligheden for, at man bliver kontaktet dagen før eller samme morgen.

Der er stor forskel fra skole til skole og fra kollega til kollega på, hvordan man tages imod som ressourceperson.

Som timelønnede vikarer er vi ikke sikret gennem det tætte kollegiale samarbejde, som de fastansatte lærere indgår i. Som nyuddannede lærere er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være et lærings- og arbejdsgab i fremgangsmåden mellem os og det faste lærerteam. Det kan betyde, at det kan være meget vigtigt med ugentlig sparring med en fagperson omkring de/den klasse(r), man arbejder i over en længere periode.

Samarbejdet mellem den tilkaldte medarbejder og de faste lærere, styrkes ved at den tilkaldte medarbejder laver et kort skriv på skolens intranet om, hvad man nåede, ikke nåede og andre relevante ting.

Det er dejligt, når der er jævnligt feedback og løbende forventningsafstemning. For eksempel, hvis man midt i et forløb vælger en anden retning, da er det godt, hvis man er tilknyttet en kontaktperson, som kan give “grønt lys” på skolens vegne til de nødvendige ændringer. Eller kontaktpersonen kan komme med sine erfaringsbidrag, således at der opstår en synergieffekt mellem den velkendte kultur og det nye fra vikaren. Især er det godt, hvis samarbejdet mellem vikar og kontaktperson er skemalagt, da samarbejdet forstærkes ved, at der ikke kan opstå usikkerhed om samarbejdets form, varighed og gyldighed.

Tolerancen må gensidigt være mellem ledelsen, lærerne og vikaren, at opgaverne løses, så godt de kan ud fra de betingelser, der er tilstede.

Det er en selvfølge, synes jeg, at man hilser på hinanden, at der er øjenkontakt, og at man gensidigt påskønner hinandens indsats, at sige godmorgen og farvel.

Lidt inspirationsnoter

I samarbejdet er det:

Ledelsens ansvar at være tydelig på rammen både for den tilkaldte medarbejder, lærerne og andre samarbejdspersoner.

Tilkaldt på timeløn
– at møde til tiden
– at hente dagens plan som aftalt
– at hente og aflevere nøgler som aftalt
– at anvende skolens it-udstyr som aftalt
– at sørge for lokalet er ryddet op
– at der er lukket vinduer
– at dørene er låst
– madkundskabslokalet er rent
– at få information om, hvem der skal, kan kontaktes omkring it udfordringer, lønudbetaling etc.
– at følge den plan der er beskrevet, så vidt det er muligt
– at skrive en kort besked til den faste underviser efter endte lektioner

Længerevarende dækning af skema (5 uger +)
– bedst at den tilkaldte er i et fast skema, så der er tilknytning til klassens teams
– overlevering af slutmål for emner og produkter og ikke bare overlevering af tema og bøger

Lærernes adfærd
– at skrive eller sige tak for info
– at bidrage til samarbejdet ved at erfaringsdele, hvis nødvendigt
– at undgå at gå mellem elever og den tilkaldte medarbejder i begyndelsen af en lektion, da opstarten er vigtig i forhold til at få styr på, hvor mange elever der er og få struktur på tavlen om, hvad det er, vi skal i dag

– at overlevere materiale ud fra videns-, færdigheds- og slutmål. Slutmål for tema og produkt da vikaren ellers arbejder i blinde.

Co-teaching

Notatgennemgang bog, , , , , , , ,

Noter

CO-teaching af Andy Højholdt
Samarbejde om undervisning

Forskellen mellem co-teaching og to-lærerordningen den er, at to-lærerordningen blot er mere af den samme undervisning blot med flere personer, hvor co-teaching udvikler både læringsmateriale, elever, lærere og ledelse fagligt, socialt og personligt.

Tværprofessionelt samarbejde er et samarbejde, hvor målet er udvikling og læring på tværs af professionsgrænser og viden.

De skoler med et rigtigt godt co-teachingsamarbejde er konfliktfyldt – fordi det udviklende gode teamsamarbejde er fyldt med uenigheder, da man prioriterer det tværprofessionelle samarbejde og ikke blot fungerer som konfliktfrie, fredsommelige, dejlige og hyggelige relationer. S. 94

I bogen udforskes følgende spørgsmål:

  • Hvilke kompetencer skal en lærer eller en pædagog  besidde i udviklingen af det tværprofessionelle  samarbejde?
  • Hvordan kan skolen udvikle sig ved at prioritere samarbejde mellem lærer og pædagoger?
  • Hvordan kan man undersøge betydningen af det tværprofessionelle som tilgang til at modvirke marginaliseringsprocesser?
  • Hvad bør lederen være særligt opmærksom på i ledelsen af det tværprofessionelle samarbejde i skolen?
  • Hvordan kan man forstå professionelles læring i samarbejde på tværs af faggrænser?
  • Hvordan kan man hensigtsmæssigt støtte skolens personale i inklusionsarbejdet gennem samarbejde?

s. 8

At skabe inkluderende, udviklende og  varieret undervisning og læring.
At udvikle på, hvordan vi kan gøre det, så vi udvikler både os selv og vores praksis.

Bogen lægger op til en analytisk distance og en højere grad af refleksion over samarbejdspraksisser. Der er konkrete redskabertil at begrunde, opstarte, analysere og udvikle gode samarbejdsrammer.

Et co-teaching eksempel
coteach.dk, hvor der er film, tips og materialer
En underviser og en observerer – video fra coteach.dk

Hvad er co-teaching?

Målet med co-teaching er, at de professionelle forventes at skabe nyt sammen gennem deres samarbejde.

  • Ny viden
  • Nye metoder
  • Ny indsigt i egen professionsidentitet

IKKE nok at stå skulder ved skulder

Forskellen mellem co-teaching og to-lærerordningen den er,  at to-lærer ordningen blot er mere af det samme blot med flere personer.

Hovedpointen med co-teaching er, at man gør sig umage med også at bruge hinanden som læringsressource, mens man gennemfører sin undervisning og efterfølgende evaluerer sammen.

Relevans i dag

  • Inklusion er en ret  og ikke et hvis – og gælder alle børn og borgere
  • Inklusion er en opgave for alle professioner, der har børns læring og udvikling som mål
  • Inklusion er en måde at tænke på og ikke en metode

Samarbejde som en indirekte indsats – man står alene

  • Vejledning
  • Rådgivning
  • Sparringspartner

Samarbejde som en direkte indsats – fælles i klassen med en anden professionel

  • Direkte indsats i almen praksis
  • Direkte indsats i særligt tilrettelagt indsats
  • Direkte indsats i form af overtagelse af den almindelige praksis

Et håb om mere

s. 31

  • Hvad ville du vise frem, hvis du skulle fremvise god undervisningssamarbejde?
  • Hvilken aktivitet ville du vælge, og hvorfor lige den?

NEST klasser – den tredje vej fremfor almen eller specialklasse/skoler

Link en artikel fra folkeskolen.dk om nest Katrinebjergskolen 4. Januar 2018.

2016 på Katrinebjergskolen har man valgt at blande klasserne almen og autisme.

For at co-teache må du lære samarbejdets kunst

Co-teachers rolle det er at medvirke til at løfte skolens almendidaktiske rolle.

S. 75

Co-teacher underviser sammen med lærerne, observerer og kommer med bud på forskningsbaseret udviklingstiltag, som afprøves.

Skolen er en kompleks organisation, og kvaliteten af samarbejdet er afgørende for, om udviklingen er til gavn for skolen og eleverne.

At være co-teacher er at være en ressource, hvor man hjælper med driften af undervisningen, håndtere problemer og udvikle på undervisningen. S. 88

Samarbejde er mere end kommunikation

– magtkampe og personlige uoverensstemmelser ødelægger ofte samarbejdet

– manglende kompetence er ødelæggende for samarbejdet

– skolens kultur, humør, ambitioner osv. påvirker et samarbejde

Fem niveauer af samarbejde

1. Engagement og professionalisme – personligt drive + moralsk fokus = professionelt engagement. Man skal ville og evne at engagere sig på en anden måde, end når man står alene i klassen og skal skabe en relation til eleven.

2. Kommunikation og relationer – at overveje, hvornår man skal udtrykke sig, og hvornår man skal tie stille.  Samarbejdsprocesen består af  en social relation til et andet menneske i kommunikationen. Det professionelle fællesskab. Dialogen er kollaborativt og sigter mod det flerstemmige.

3. Planlægning, gennemførelse og evaluering – det udviklende gode teamsamarbejde er fyldt med uenigheder, da man prioritere det tværprofessionelle samarbejde og ikke blot fungerer som konfliktfrit, fredsommeligt, dejligt og hyggelige relationer. S. 94

4. Organisering og ledelse – ansvar for at rollerne ikke bliver statiske. Samarbejdet skal skabe bevægelse og dialog og opfordre til dialog og være parat til at lytte til udfordringer i samarbejdet. Forståelse for at skolens i forvejen kompleksitet øges ved samarbejdsstrukterer.

Kompleksitetsledelse – accept af kompleksitet og forandringer og handle i dem. At rekultivere = at skabe en kultur der kan håndtere forandringer.

5. Målet for samarbejdet – pædagog/lærersamarbejdet, arbejdet med inklusion, den åbne skole. S. 107

Kernen er engagement og professionalisme med fokus på skolens formål som er at bidrage til elevers læring, udvikling og trivsel

I EVA 2016 defineres lærer/pædagog samarbejdet ved

1. Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begges faglighed og kompetencer bringes i spil

2. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab undervisningen

3. Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet

4. Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet

5. Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet.

 

 

 

 

 

 

 

Motiverende undervisning – LYSTEN DRIVER IKKE VÆRKET

Notatgennemgang bog, , , , , , , , ,

Noter til lydbogen Motiverende undervisning af Frans Ørsted Andersen

Lydbogen kan lyttes eller læses på DLF s hjemmeside under min side LINK login: nemid

Link til Alineas podcast Alle skal med – med Intensiv læring

  • Lysten driver ikke værket
  • Pisk eller gullerod
  • Vrede elever
  • At overleve kaos

 

  • Autentiske lærere
  • Opnå ro ved myndighed, engagement og formidlingsevne
  • Selv- og medbestemmelse
  • Filmfremvisning

 

  • Indre motivation
  • Flow som er kendetegnet ved fordybelse og forglemmelse af tid og sted
Hvad skal der til for at motivere unge mennesker til at lære noget?

I dag er der tre grupper af unge – den gruppe som er overmotiveret, den gruppe der giver op, samt mellemgruppen der er afbalanceret. Gruppen som er afbalanceret bliver mindre og mindre.

At tage afsæt i elevernes forskellige interesser.

  • At spørge om hvad eleven interesserer sig for, fremfor om eleven er motiveret.
  • Relationer med kammerater og læreren
  • Succesoplevelser

De tre vigtige spørgsmål man som lærer kan stille sig for at udvikle nye undervisningsforløb

  1. At undersøge, hvad eleven helt grundlæggende er motiveret for? Hvad optager og inspirerer eleven i elevens fritid i forhold til skolearbejde?
  2. Hvad eleven vil opnå med sit arbejde?
  3. Hvordan kan jeg som lærer hjælpe eleven med at indfri sine mål?
  • Indre eller ydre mål

Indre mål er processen, og det der opstår undervejs, og hvordan man kan udvikle sig sammen med sine kammerater eller personligt

Ydre mål kan være i forhold til karakterer

1:24:44

 

 

 

 

 

Hvorfor skrive en blog

Blog1, , , ,

Jeg har lavet denne hjemmeside og blog for at fastholde mine tanker og mit fokus, om det der sker i uddannelses- og undervisningsmiljøet i Danmark.

Vi har mange dygtige forskere og meningsdannere på mange forskellige medier, derfor vil jeg samle artikler, videos og relevante podcasts til siden.

Jeg vil løbende fremhæve nogle af de dygtige mennesker, som jeg har stiftet bekendtskab med på de sociale medier, i undervisningssituationer og som foredragsholdere.

I denne min første blog vil jeg nævne Louise Klinge Nielsen som med sin ph.d afhandling og forskning om lærernes relationskompetence får sat fokus på, hvordan den manglende positive kontakt mellem lærer og elev kan gøre ubodelig skade for den enkelte elev i skoletiden.

Louise Klinge Nielsen debattere også gerne i blandt andet folkeskolen.dk (scroll ned i artiklen til kommentarfelt)

Link til Louise Klinge Nielsens hjemmeside

Link til Ph.d Lærerens relationskompetence af Louise Klinge Nielsen

 

Josefine Jack Eiby er mit helt stor forbillede, fordi hun utrætteligt bliver ved med at demonstrere andre måder og tilgange til det at være i lærer- og elevrelationen. Det er måder, hun og eleverne  indretter klasselokalet på, det er inddragelse af det digitale og elevernes med- og selvbestemmelse, som skinner igennem i de uploades, hun inviterer os andre med ind i på instagram, facebook, blog og twitter.