Kategoriarkiv: Professionelle læringsfællesskaber

Erhvervsfag: Fra håndværker til Ny Erhvervsfagsunderviser på GF1 og 2. De vigtige første uger inden eleverne møder ind

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Kælderhals, 2022

Erhvervsfagsundervisere: Når nyansatte møder ind

Erhvervsuddannelser: Fødevarer, jordbrug og oplevelser | Kontor, handel og forretning | Omsorg, sundhed og pædagogik | Teknologi, byggeri og transport

Dette er hjælpekunst. At man, naar det i sandhed skal lykkedes En at føre et andet menneske hen til et bestemt sted. Først og fremmest må man passe på med at finde ham der, hvor han er, og begynde der (Søren Kirkegaard 1813-1855).

Håndværk, didaktik og pædagogik

At bevare erhvervsfagets særegenskab uden at gå på kompromis med elevernes trivsel og undervisningens tilrettelæggelse uanset den erhvervspædagogiske og -didaktiske tilgang får mere fokus for at klæde nye undervisere på til underviseropgaven. Målet er, at eleverne trives, fordi der er tydelig klasserumsledelse, struktur, variation og relationskompetente undervisere.

Model 1: Håndværk – Det fælles tredje, didaktik og pædagogik (Udarbejdet ANK)

Strukturelle udfordringer på erhvervsuddannelserne

Organisationernes struktur er på flere erhvervsskoler opbygget omkring 20 ugers grundforløb (GF1, GF2) der begynder hvert år i august og slutter i december. Derfor er der på “godt og ondt” en tilpasset ansættelsesstruktur med tidsbegrænsede ansættelser, fordi der er fastlagte forløb på et halvt år efterfulgt af en usikker arbejdsmængde næste halve år. Derfor kan der på nogle erhvervsskoler være en større gennemstrømning af medarbejdere både indenfor almen- og erhvervsfagsundervisere. Man kan overveje, hvordan ansættelsesstrukturen påvirker organisationerne.

I dag findes der flere hundrede erhvervsuddannelser, fire brede indgange til GF1 og derudover HHX, HF, HTX samt EUX tilknyttet erhvervsuddannelserne. Mattias Tesfaye vil have fældet nogle uddannelsestræer ved blandt andet at samle unge i længere tid end 20 ugers forløb her og der (Link, Tesfaye overvejer om dele af GF2 skal ind i ny ungdomsuddannelse ). At skele til hvordan FGU lykkes med både trivsel og længerevarende uddannelsesforløb kunne være en retning som en ny samlende ungdomsuddannelse kunne bruge som pejlemærke. Den kultur ministeren ønsker omkring vores unge på vej i uddannelse og beskæftigelse, er det, vi kender fra efterskoler, højskoler og HHX.

Man kan desuden overveje, hvilke ledelseskompetencer der kræves for at støtte erhvervsfagsunderviserne (Link, Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion, 2020). Det er set i lyset af, at det der kommer oppefra forplanter sig hele vejen ned gennem medarbejderne og videre ind i elevgruppen. De fleste uddannelsessteder har en pædagogisk leder tilknyttet skolen, hvilket ikke er tilfældet på mange erhvervsskoler.

Den manglede etnicitets-, køns- og aldersdiversitet på ledelsesgangene kunne trænge til en regulering. Man kunne fx i forbindelse med rekruttering af ledere og undervisere på erhvervsskolerne rekruttere ved blindrekruttering for at undgå ansættelser af medarbejdere der minder om en selv (link, Lederweb, Sådan bruger du blindrekruttering, link, En rekrutteringsproces er et minefelt af ubevidste fordomme og bias).

Der er aktuelt set – reformmæssigt og forskningsmæssigt – en tiltagende interesse for den pædagogiske del af ledelsens rolle på grundskoleniveau og begyndende i ungdomsuddannelsesregi (Link, Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion, 2020).

Ny didaktiker

Nye Didaktikere har SOSU Randers, Aarhus TECH og Mercantec også kaldt nyansatte undervisere på erhvervsskolerne i deres podcastserie om Nye Didaktikeres professionelle dømmekraft (Link, Podcast, Nye didaktikere (2024)). Podcastserien handler om, hvordan nye erhvervsfagsundervisere kan onboardes på erhvervsskolerne sammen med de allerede ansatte og mere erfarne erhvervsfagsundervisere. Der er mange refleksioner i programmet. Blandt andet overvejelserne omkring hvad man kalder hinanden når en erfaren underviser sættes sammen med en mindre erfaren nyansat kollega. Er det mentor, body eller læringsmakker? Læringsmakker finder man bedst i programmet, hvilket kan give god mening, da begge gerne skulle bidrage ligeværdigt til undervisningen. At have med unge at gøre kræver meget mere end at kunne planlægge undervisningen. Det er især vigtigt som underviser at være den der kan se det som den unge ikke selv har fået øje på endnu. Jeg anvender derfor begrebet erhvervsfagsunderviser fremfor Ny Didaktiker, fordi artiklen her omhandler erhvervsfaget som det fælles tredje, planlægning af undervisningens didaktik, men også inddrager pædagogik der blandt andet handler om underviserens relationskompetence, elevernes emotionelle, sociale og faglige udvikling individuelt og i fællesskabet.

Fakta om unge

I podcastsamtalen rejses spørgsmålet om, hvornår man skal begynde den didaktiske oplæring af nye erhvervsfagsundervisere. Kan det blive for tidligt? For øjeblikket mister grundforløbene GF1 og 2 hver femte elev (Link, DA (2023)). Gennemsnitligt er der på erhvervsuddannelserne dårlig elevtrivsel hos 1800 ud af 13.000 elever (Link, DST (2023)). Ligeligt fordelt på køn, men lidt flere med en diagnose og mistrivslen er størst på grundforløbene. Vi har 43.000 unge mellem 15-24 år som hverken er i job eller uddannelse (Link, BM (2024)). Alene de tal kalder på andre måder at tænke grundforløbenes erhvervsundervisning på.

Trivselsindikatorerne på erhvervsuddannelserne er i højere grad end i den gymnasiale og grundskolens undersøgelse rettet mod elevernes svar om deres forhold til underviserne (Link, s. 10, 1.2.1, boks 4). Derfor kan et logisk forandringsaspekt til forbedring af elevernes trivsel muligvis optimeres ved at klæde erhvervsfagsunderviserne bedre på til opgaven didaktisk og pædagogisk og gerne uden at miste håndværksfagenes fagidentitet. Jeg har tidligere skrevet om de vigtige første uger med elever på grundforløbene (Link Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2).

(Link, DST (2023))

På en og samme tid ankommer nyansatte undervisere og elever

Når der kommer nye undervisere til erhvervsskolerne kræves der en modtagelse, som aktiverer nysgerrighed og evnen til at se ud over sit håndværk. Der er oftest sket meget, siden man selv gik i skole. Det betyder, at unge som opsøger erhvervsskolerne, har andre erfaringer, måder at tænke og arbejde på end erhvervsfagsundervisere, kan genkende.

Hands On – alt starter den første dag – mindre snak, mere handling

Et eksemplarisk forløb, hvor man tager imod nye erhvervsfagsundervisere kan være modulopbygget som nedenfor beskrevet. Forløbet der udvikles skal være eksemplarisk ved at det kan overføres til de nye elever på GF1 og 2 grundforløbshold. Forløbet kan strækkes til en uges varighed, hvilket ville være at foretrække, men der er givet plads til ledelsens input de sidste 3 dage inden eleverne møder ind. Forløbet har fokus på erhvervsfagsunderviserens autonomi, selv-, og medbestemmelse, samarbejde og det at stimuleres fagligt, socialt og personligt – vi er sammen om det fælles tredje.

DAG 1 Formiddag

Modul 1 Velkomst (8.00 – 11.30):

  • Velkomst
  • Præsentere sig selv (nye erhvervsfagsundervisere)
  • Præsentere sig selv øvrige undervisere og ledere
  • Forventningsafstemme (Gruppearbejde)
  • Socialiseringsøvelser (Gruppearbejde)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 1 Eftermiddag

Modul 2 Intro til de digitale platforme (12.30 – 16.00)

  • Læringsmakkere dannes
  • Digitale platforme (2 par sammen)
  • Tidsregistrering fx hvis det er i mTime (2 par sammen)
  • Registrering af timer, ferie og andet (2 par sammen)
  • Its Learning, forløbsplaner (2 par sammen)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 2 Formiddag

Modul 3 En opgave vælges pr. arbejdsgruppe som skal fremlægges efter frokost (8.00 – 11.30)

Grupper er blandet med erfarne og nye erhvervsfagundervisere, SPS

  • Teamsamarbejde (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Klassekontrakt (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Relationsarbejde (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Fysisk læringsrum (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Didaktisk læring (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Diagnoser (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Selvvalgt emne (2 og 2 eller gruppe arbejde)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 2 Eftermiddag

Modul 4 Grupperne fremlægger (12.30 – 16.00)

  • Lav det sidste færdigt
  • Fremlæggelser
  • Feedback fra en ekspertgruppe fx SPS
  • Dilemmacase ud fra snakken – rollespil

Udviklet modul af ANK forår 2023

Jeg har i en tidligere artikel “De vigtige første uger” skrevet om hvordan de første uger kan tilrettelægges (Link, Krogh, Annemette N, Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2).

Håndværkeridentitet

Hvert håndværk har sin særegenhed i forhold til, hvordan der vægtes mellem faget, personlighed og kontakten til kunderne. Nogle bevæger sig udelukkende online med deres services, mens andre har kunder, som bevæger sig ind og ud af den fysiske butik og atter andre vandrer ind og ud af kundernes hjem. Der er vidt forskellige adfærdskodeks tilknyttet de forskellige positioner.

For malerne kan det være det at holde orden fremfor at rydde op. Frisørerne: sprog, hygiejne og påklædning. Tømrer og murer noget med at rydde op efter sig. For alle de forskellige fagretninger er der en genkendelig adfærdskodeks. At opbygge en faglig stolthed.

Vi er sammen om det fælles tredje

Fagets identitet fastholdes uanset en øget didaktisk og pædagogisk tilgang, fordi der i undervisningen vægtes almen og generelle faglige kompetencer i (Link, Uddybning af Erhvervsfag 1, Erhvervsfag 2, Erhvervsfag 3 ):

(Link Grundforløbets første del, Erhvervsfag på fagretningen)

Kilder, inspirationslink

Forskning og rapporter

  • Link Dansk Arbejdsgiverforening (DA 2023), Frafald på erhvervsuddannelserne sker oftest på grundforløbet.
  • Link Undervisningsministeriet (UVM 2022), Indikatorer for lav elevtrivsel. Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne.
  • Link Dansk Statistik(DST 2023), Uddannelsesaktivitet på erhvervsfaglige uddannelser.
  • Link Beskæftigelsesministeriet (BM 2024), Status på arbejdsmarkedet, Tema om unge uden uddannelse eller beskæftigelse.
  • Link Professionshøjskolernes videndatabase (UC viden 2020), Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion.

Styrelsen for undervisning og kvalitet

  • Link Grundforløbets første del, Erhvervsfag på fagretningen
  • Link Erhvervsfag 1, Erhvervsintroduktion – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (2 uger)
  • Link Erhvervsfag 2, Arbejdspladskultur – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1,5 uge)
  • Link Erhvervsfag 2, Lærepladssøgning – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge )
  • Link Erhvervsfag 2, Samfund og Sundhed – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1,5 uge)
  • Link Erhvervsfag 3, Arbejdsplanlægning og samarbejde – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Faglig dokumentation – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Faglig kommunikation – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Innovation og iværksætteri – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Metodelære – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)

Podcastserie SOSU-Randers, Aarhus TECH, Mercantec Viborg

  • Link Podcast (2024) #1 Nye didaktikere
  • Link Podcast (2024) #2 Nye didaktikere
  • Link Materialer (2024) til Nye didaktikeres professionelle dømmekraft

Links til artikler

  • Link Krogh, Annemette N, Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2
  • Link Krogh, Annemette N, Blog (2024): Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning – tak

Erhvervsfag: Det skal komme nedefra, men styres oppefra – undervisning på erhvervsuddannelserne

Det fede var den dag, hvor nærmeste uddannelsesleder Thomas Linde Dideriksen, Grundforløb 1 (GF1) kiggede forbi for at sige hej til eleverne, elevernes familie og venner som var på besøg fredag i uge 3 af det 20 ugers Styling og Livsstils forløb. Som medarbejder følte jeg der var interesse for initiativet, hvilket smittede af så også eleverne oplevede at vi var i gang med en helt særlig og betydningsfuld dag. En dag, hvor dem vi har tæt på i vores liv var velkommen til at se hvilken ny hverdag der nu udspilles efter grundskolens afslutning for de nye GF1 elever på Styling og Livsstil, Aarhus TECH.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Styling og Livsstil, Thomas Linde Dideriksen, uddannelsesleder, Aarhus TECH, 2022

Vores dag var et selvstændigt initiativ som opstod fordi vi fik adgang til en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet link, hvor der blandt andet stod beskrevet at forældre, lærer og venners opbakning øger sandsynligheden for at en elev gennemfører sin uddannelse.

Eksemplet med denne enkeltstående forældredag er fremhævet, fordi det er en nem måde vi tidligt i erhvervsfagsundervisningen kan aktivere elevernes allerede eksisterende netværk og samtidig spotte elever som er udfordret af et manglende netværk. Vi får ligeledes positivt mødt hinanden inden eventuelle fraværssamtaler.

For at vi bedst muligt kan gøre brug af hinandens viden kræves der nogle helt særlige dataunderstøttet ledelsesstrukturer. Der er noget vi er fælles om for at få læring til at lykkes for både elever, undervisere og ledelse.

Pædagogisk læringsfællesskaber

Opbygningen af et pædagogisk læringsfællesskab (PLF) følger de samme strukturer uanset om det er på ledelses- eller medarbejderniveau (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Det drejer sig om fem kernepunkter.

  1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen (ledelsesarbejdet)
  2. Fokus på elevernes læring
  3. Brug af data: Systematisk undersøgelse af elevernes udvikling
  4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte
  5. Fælles kompetenceudvikling

At arbejde med kernepunkterne fra PLF er et langt og sejt træk der skal arbejdes bevidst med over tid før det naturligt opstår. Det vigtigste ledelsen skal fokusere på er kerneydelsen altså elevernes læring og trivsel , der skabes forudsætninger for gennem arbejdet med underviserne.

PLF på ledelsesniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen, undervisningen og ledelsesarbejdet

I det professionelle læringsfællesskab for ledere drejer det sig i første omgang om at blive enige om hvilken vision og pædagogisk tilgang man ønsker for skolen, undervisningen og ledelsen for at alle i ledelsen trækker i samme retning. Et fælles pædagogisk sprog er vigtigt for at styrke den fælles retning.

2. Fokus i ledelsen er på elevernes læring

Prioriteringen af to-do-opgaverne hos lederen skal sigte efter at give det bedste mulige læringsudbytte hos eleverne.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af undervisningen og elevernes udvikling

Der skal være systematisk kvalitativ og kvantitativ dataindsamling om elevernes læringsudbytte. En af de vigtigste opgaver i ledelsen er sammen at finde ud af hvordan det indsamlede data skal forstås, og hvordan der kan udvikles på den dataindsamlede viden om elevernes læringsudbytte.

4. Kollektivt ledelsesansvar for skolens udvikling og elevernes læring

Det kræver organiseret samarbejde i en ledelse for at løfte den komplekse opgave det er at drive skoleudvikling. Det kræver konstant sparring med hinanden for at opleve at løfte opgaven som én samlet organisme.

5. Fælles kompetenceudvikling for ledergruppen

At ledelse bruger hinandens kompetencer er vigtigt , men også det at udvikle nye kompetencer der hvor kompetencemanglerne er i ledergruppen.

Ledergruppens udvikling kan organiseres på mange måder, men uanset hvilken form er udgangspunktet elevernes og undervisernes udviklingspunkter.

Der er en tendens der peger i retning af at et godt ledelsesudviklingsarbejde styrkes gennem

  • velforberedte og fokuserede møder
  • kontorfællesskaber mellem dem der arbejder tættest sammen
  • beslutte sig for at læse bøger og artikler sammen
  • udvikle den indbyrdes kommunikation så man får modige dialoger med hinanden

Ledernes undersøgende cyklus

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 4)

PLF på medarbejderniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen

For at undervisningen kan lade sig gøre er det nødvendigt at man i organisationen er enig i hvad undervisernes opgave er, og hvordan skolen skal udvikle sig. Det er kriteriet for at lederne kan sætte retning og udvikle kriterierne for undervisernes opgave og kvalitet af undervisningen.

2. Fokus på elevernes læring

Det vigtigste er elevernes læring og IKKE hvad underviseren selv synes er veltilrettelagt og god undervisning.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af elevernes udvikling

Systematiske undersøgelser af hvad eleverne lærer. Underviseren har som regel en mavefornemmelse om hvordan det står til, men der opstår ofte blinde vinkler og fejltolkninger af elever og klasser, derfor er det vigtigt med systematiske evalueringer.

4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte

Underviserne skal for at øge elevernes trivsels- og læringsudbytte sammen skabe et billede af hvordan eleverne fungerer, ikke fungerer med afsæt i forgående indsamling af systematisk data. I et kollegafællesskab koordineres undervisningen for at imødekomme og ændre på den undervisning som ikke fungerer.

5. Fælles kompetenceudvikling

Især det der ikke går godt er med til at udvikle både undervisere og ledere. Den fælles kollegiale sparring og dialog er en bedre udviklingsstrategi end kurser ude af huset.

“Sammenfattende kan man om PLF for lærere sige, at det, de gør sammen uden for klasseværelset, er lige så betydningsfuldt for elevernes læring som det, de gør inde i klasseværelset” (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Og vi skal væk fra og hen imod

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3)

Også teamsamarbejde kræves struktureret fra ledelsen med tydelige krav og forventninger. At der er udvalgt en teamleder, hvor der er klar legitimitet og rollefordeling i forhold til teamets øvrige deltagere. At ledelse sørger for at teamet er skemalagt. Indbyrdes i teamet aftales fælles normer og regler. Ledelsessparring med jævne mellemrum (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3).

Psykologisk tryghed på arbejdspladser

Der er 7 principper som understøtter medarbejdertryghed i organisationer (seminar.dk)

  1. Vær tydelig, tydelig rammesætning fra ledelsen
  2. Gør det ok at fejle, at lære af fejlene
  3. Vær nysgerrig, “Hvis vi vil øge graden af psykologisk tryghed, er opgaven, at vi også får dem i tale, som ikke kommer af sig selv” (seminar.dk).
  4. Udvis reel lydhørhed, ”Vi har faktisk ikke brug for at være enige, men vi har brug for at have et fællesskab, hvor vi kan finde ud af tingene med mennesker, som ikke er som os selv” (seminar.dk).
  5. Lad din sårbarhed træde frem, ”Tillid kommer ikke af sig selv, men for at skabe tillid, er vi nødt til at opføre os som om, tilliden allerede er til stede.Det vil sige, at vi – selvom det kan være svært – er nødt til at turde vove os lidt frem, for i det øjeblik vi gør det, bidrager vi til at skabe tilliden og transparensen” (seminar.dk).
  6. Undgå at de negative følelser hober sig op og smitter
  7. Tjek om alle er med

Webinar 22 maj 2023 – Syndicate – (link)

Psykologisk Sikkerhed

Noter til webinaret (link – youtube) fra Syndicate med Katrine Hald Kjeldsen og Nina Lilholt :

Psykologisk sikkerhed er afgørende i enhver organisation, men hvorfor er vi så pivringe til det?

Hvad hvis vi var mere konsekvent med at lede mod psykologisk sikkerhed. Det betyder ikke at vi vil bestemme, men at turde tage snakkende og stille forventninger om hvad det er vi vil se og hvad vi ikke vil se. At vi som ledere kan stoppe op og reflektere over og om at lige der fik vi bremset og ikke lyttet på den ide der kom fra en medarbejder. At vende tilbage undskylde og sige at man gerne vil høre hvad det egentlig var medarbejderen havde af ideer.

Vi må anerkende at vi vil snuble i starten, men/og at vi er på vej.

Vi har alle et ansvar for den psykologiske sikkerhed på arbejdspladsen.

Ledere har dog et særligt privilegium i forhold til at vise vejen mod psykologisk sikkerhed. Hvordan kan det ledes mere stabilt og konsekvent.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023

Fokus på at lære fremfor at nå et bestemt mål. Modeller adfærd ved at være nysgerrig og stil de gode spørgsmål. At turde at gå ind i konflikt. Indrømme egne fejl.

Psykologisk sikkerhed handler om det kollektive fællesskab og retning, hvor ledere går forrest.

De seks mest indflydelsesrige på medarbejders psykologisk sikkerhed

  1. Kollegial opbakning meget
  2. Kollegial fællesskabsfølelse
  3. Kollegial afhængighed af hinanden
  4. Teamdesignet betyder mere end at lede det enkelte individ
  5. At turde dele information
  6. At vende tilbage igen og igen

Vi skal som ledelse kigge på systemet og det der er rundt om vores teams.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023