Kategoriarkiv: Scenariedidaktik

Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning – tak

Jeg siger tak for et indbliksrigt arbejdsliv, hvor mit speciale fra didaktikstudiet hos AU til fulde kunne udfoldes på grundforløb 1 (GF1), Styling og Livsstil.

Der har været så uendelige mange spændende indblik, forløb og oplevelser.

Det, jeg særligt tager med mig, er alle de fine relationer som jeg har opbygget sammen med eleverne på tværs af køn og fag, men også det sjældne indblik som man kun kan få ved at være en del af en fagligt mangfoldig medarbejderstab.

Det er det helt specielle miljø som opstår, når kompetente kollegaer fra alle de mange forskellige erhverv viser hvad og hvordan man gør i sit fag.

Den dag jeg deltog i brobygning med Byg

Der kom en 3. klasse som jeg skulle vise, hvordan man byggede spær til et hus.

Det lykkedes på ingen måde. Men min snedkerkollega fik på en elegant måde smidt farisærspærene ud til højre, og jeg blev fint guidet igennem hele byggekonstruktionen, så jeg næste gang selv kunne gennemføre forløbet.

Brobygningseleverne som besøgte Styling og Livsstil uploadede i en padlet link deres arbejde. Mange af eleverne fik også lavet et produkt som de kunne vise for holdet den sidste dag i en Canva.

På demokratisk vis – eleverne fik en stemme

Så var der den helt specielle dag, hvor jeg skulle undervise i Samfund og sundhed hos GF1 Byg. Der var kun drenge på dette det første hold. Inden middag udvandrede 12 ud af 16 elever.

Jeg var på forhånd klar over at opgaven ville være svær, fordi holdet var udfordret. Men de 4 der var tilbage fik lavet et glimrende oplæg og fremlæggelse om, hvad de var utilfreds med på Aarhus TECH. På demokratisk vis fik eleverne en stemme og den stemme fik også ledelsen at høre. Ikke at det forandrede noget for dette hold, dog oplevede jeg at eleverne følte sig set, hørt og forstået.

Mary Fonden Me&We

Der var også den dag hvor jeg havde besøg af Mary Fonden. De er i gang med et trivselsprojekt, Me&We, til erhvervsskolerne.

Aktiviteterne var en succes både hos Styling og Livsstil, men også da jeg efterfølgende afprøvede dem hos hovedforløbet hos malerne.

Kedelig udskoling

Mange af eleverne hos Styling og Livsstil udtrykte i en evaluering at de syntes at udskolingen i grundskolen var kedelig og er meget ”det samme” og ”det samme” de skulle lave. Det var afleveringer, analyser, artikler, reklamer, noveller og det minder om det de har lavet så mange gange.

De udtrykte også at de var glade for at det ikke var sådan hos Styling og Livsstil på Aarhus TECH

De var glade for variationen og den vekslen der var i erhvervsfaget hos os. Det læner sig ind i denne artikel fra Altinget november 2023 link, der argumenterer for hvorfor og hvordan udskolingselevernes motivation falder – måske netop fordi der er for lidt variation og leg i undervisningen i grundskolen.

De første 2 uger af det 20 ugers GF1 forløb gik med at spotte elevernes faglige niveau, måden at samarbejde på samt elevernes forskellige personlige udfordringer. En af måderne vi gjorde det på, var ved et tværfagligt samarbejde med malerne fra GF2.

Vi lånte malernes lokale hvor eleverne sammen 2 og 2 fik malet uden om hinandens kroppe på afdækningspapir. Efterfølgende skulle de ved at male deres kroppe fortælle om dem selv og om deres drømme savn og længsler for fremtiden. Nu når forløbet er slut kan kropmalerierne findes frem igen og nye fortællinger opstår. Hvad er som dengang for 18 uger siden, hvad er nyt og hvad har overrasket?

Men inden vi gik i gang med at male kroppe, fortalte underviseren om malerfaget, og 2 malerelever fortalte om farveblandinger og farveteori. Link til forskningsartikel som understøtter og udfordrer traditionel forestilling om hvem der skal undervise.

Værkstedsarbejde i frisørsalonen er for Styling og Livsstils vedkommende aktuelt efter de første 2 ugers – lær hinanden at kende aktiviteter, bevidst trivselsarbejde samt holdets klasseønsker, rammer og regler for fællesskabet. Det er vigtigt at vi inden vi skal i værkstedet har styr på hvilken adfærd der ønskes og hvordan vi løser opgaver sammen.

Det er også i de 2 første uger vi får spottet hvem der måske hører til i et andet uddannelsesfagområde.

Skræmt fra vid og sans – 55 elever

Jeg var skræmt ved tanken om hvordan vi skulle holde styr på og få 55 elever til at trives sammen. Det gik over al forventning og efter de 2 første uger var eleverne faktisk skuffede over at de skulle deles op i 2 hold, fordi de var blevet venner med dem de nu skulle skilles fra. Så man må sige at det beviste at trivselsarbejdet var lykkedes.

Ressourcer til gennemførelse af uddannelse

Forældre- og vennedagen er lagt i uge 3. Det er den, fordi eleverne nu har lært at vaske hår, som de nu kan tilbyde nærmeste omgangskreds. De har også noget at se frem til og glæde sig til. Det er også for at trække på elevernes netværk hjemmefra da forældre, vennestøtte kan være en medvirkende faktor til at unge gennemfører deres uddannelse link. Det er på forældredage, vi der underviser har mulighed for at informere forældrene om den baggrundsviden der ligger til grund for den antagelse.

Det er også det første led i kundepleje. Det er trygt, fordi kunden er en, de i forvejen kender.

Andre reklamemåder end betalt annoncering

Vi havde et sjovt forløb som startede med at eleverne i grupper af 4 valgte en af de 4 film link fra MOVE-IT som de fordybede sig i. Efterfølgende lavede de et oplæg for hinanden. Ud fra elevernes gruppeoplæg fandt vi ud af at en frisørvirksomhed kan finde andre reklamemåder end betalt annoncering om butikken. I stedet for betalt annoncering kan butikken bidrage til en målgruppe som har det svært. Det kan være hjemløse der får ordnet hår gratis, indsamling af tøj og hvad men ellers kan få af andre fede ideer.

Et lille indblik link i et vores light innovationsforløb hvor eleverne blandt andet skulle bytte en hårnål af værdi 0,01 øre til noget af mere værdi. Værdiforøgelsen steg med 450% for den gruppe som kom hjem med en trøje til 450,00 kr.

En udfordret didaktiker

Som didaktiker var der tidspunkter, hvor jeg var udfordret, fordi jeg ser læring i alle tiltag. Min overbevisning er, at når vi laver skole uanset uddannelsesniveau har vi et særligt ansvar om at overlevere viden, adfærdskodeks og fællesskabsoplevelser. Så hvis der for eksempel skal holdes fest, er det med at suge mest mulig dannelseslæring ud af den kontekst.

Forskellen mellem didaktiske tiltag og festen for festen egen skyld er den professionelle håndtering og dialog mellem: Hvorfor vi gør? Hvordan vi gør, hvad, hvorhenne og med hvem vi gør? Det er fordi dannelse på denne måde optræder i en meningsfuld og levende kontekst i vores uddannelsessystem med vores unge i et trygt lærings- og fællesskabsrum.

21Skills i undervisningen er andet end excel, padlet og kahoot, det er en måde at tænke på.

Skills i det 21 århundrede handler om kompetencer til forskellige samarbejdsformer, innovation, videnskonstruktion, It og læring, selvevaluering og kompetent kommunikation. Det at eleverne forstår egne og andres kompetencer betyder, at de bedst muligt bidrager til hinandens udvikling og læring (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk).

Jeg står for brobygning mellem grundskolen og Styling og Livsstil, Aarhus TECH. Der kommer mange hold over flere uger. Jeg gør det som jeg så mange gange tidligere har gjort nemlig besluttet mig for, at jeg hver gang afprøver et eller andet nyt , anderledes og uprøvet.

Padlet og kahoot er to meget brugte læringsressourcer i undervisningen i mange sammenhænge og fag. Kahoot bruges ofte, hvor eleverne eller underviseren udvikler evaluerings spørgsmål til hinanden inden for emner der lige har været arbejdet med i undervisningen. Kahoot giver mulighed for at bruge allerede producerede quiz som er tilgængelige på platformen. Eleverne kobler sig på Kahoot med en kode og vælger et navn, som vises så man uden at udstilles alligevel synligt kan se, hvor mange rigtige/ikke rigtige svar, der er, og hvem der har flest rigtige/forkerte svar.

Det eneste der adskiller denne form for quiz fra den analoge papirevaluering eller tipskuponversionen er, at den kan uploades på smartboardet og alle på samme tid oplever stemningsfællesskab omkring at svare rigtigt eller forkert. Samarbejdsformen læner sig ind i en behavioristisk vurderingstilgang, da eleverne vinder eller taber alt efter hvor mange de har svaret rigtigt.

Padlet er en online tavle som kan bruges som en digital opslagstavle, svar på spørgsmål, brainstorm, notater, planlægning og meget andet. Padlet kan bruges hybridt da eleverne og underviserne kan arbejde uafhængigt mellem tid og sted og alligevel følge med i det hinanden producerer. Platformen bidrager derfor udvidet til, hvordan eleverne kan samarbejde i undervisningen.

I undervisningen er der nogle læringsaktiviteter som virker bedst analogt og andre digitalt. Eleverne ønskede på et brobygningshold så meget praktisk som muligt. Vi lavede derfor 3 workshops. En var med at vaske hår på hinanden to og to, en anden med styling og opsætning af langt hår på enten dukkehoved eller hinanden, en tredje med produktion af tøjkollektion. Når de var færdig med en workshop roterede man. Eleverne bestemte selv, hvornår de roterede, de skulle dog blive minimum 45 min ved hver station. De måtte gerne blive i længere tid end de 45 min. besluttede vi. To elever ønskede at vaske hår på dukkehoveder, hvilket kunne lade sig gøre uanset det ikke er noget vi plejer at have som aktivitet. Eleverne uploader fotos fra dagene. Efter rundvisningen gik eleverne selv rundt og interviewede elever og undervisere fra GF2 og hovedforløbet fra Trends og Gastronomi. Det virkede godt for besøgsholdet selvom at de også synes, det var svært. For vores faste elever og undervisere virkede det for forstyrrende for nogle, så jeg går og summer over, hvordan jeg kan få den mulighed til at fungere med skolen og brobygningsholdene.

Eleverne uploader fotos for dagen på padlet. Et indkig i brobygningsworkshop Styling og Livsstil, Aarhus TECH, 2023
Tøjcollektion, Aarhus TECH, 2023

Hvordan ser det så ud hvis man i erhvervsundervisningen vil arbejde med eleverne udfra Skills i det 21 århundrede? Underviserne kan fx lade eleverne arbejde projektorienteret, hvor eleverne selv finder på hvad de vil lave, selv indhenter tilbud og bestiller materialer, selv finder ud af hvordan de kan få hjælp fra andre grupper eller eksperthjælp udefra. På den måde udvikler eleverne et selvbevidst sprog i samarbejde med underviseren om hvilke Skills der praktiseres og hvilke de har brug for at udvikle på. Eleverne kan individuelt lave en portfoliomappe i bookcreator som dokumentation for, hvad de har været igennem og har lært. Det er også en måde at kunne kommunikere om den feedback som eleverne kan give hinanden og få fra underviseren undervejs. Portfoliomappen er også god at have med sig videre i forløbet , når der skal søges læreplads og mens man er igang med sin uddannelse.

QR til padlet 10. klasser brobygning og Aarhus TECH

Det handler om elevernes selv- og medbestemmelse for at kunne danne, uddanne og udvikle elevernes demokratiske samarbejdskompetencer. Samtidig med at arbejdet i undervisningen stiller krav til at eleverne kritisk skal kunne vælge den analoge eller digitale teknologi der giver bedst mening til fremstilling og formidling af produktet.

21Skills – sammenfatning af kompetencer (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk):

Kollaboration

  • Værdi = at man er sammen om noget
  • Samarbejde med fokus på rollefordeling (vante/uvante roller)
  • Bedre arbejde end hvis man gjorde det alene
  • Træne og skærpe stærke sider og udvikle svage sider
  • Fælles koordinering, organisering og udførelse
  • Man har selv været med til at uddele roller og hvilke roller der var brug for til opgaveløsningen
  • Fælles bidrag til opgaveløsningen
  • Alles bidrag har været lige vigtig

Link: Innovation (der er eksempler når man scroller ned )

  • Lade eleverne gennemføre opgaver, som de ikke allerede kender svaret eller løsningen på.
  • Lade eleverne bidrage til undervisningens planlægning gennemførelse og evaluering OG inddrage alt der er muligt som kommer fra eleverne
  • Lade eleverne arbejde med løsning af virkelige problemer.
  • Arbejde innovativt ved at lade eleverne præsentere deres idéer, design eller løsninger for et mennesker uden for klasseværelset.

Link: Videnskonstruktion

  • Viden bearbejdes
  • Analysere
  • Danne synteser
  • Forskellige evalueringsperspektiver i forhold til data
  • Skaber selv viden
  • At eleverne kommer udover udenadslære
  • At tænke selv
  • Sprogbrug om at vi skaber ny viden er vigtig at få for eleverne fra underviseren
  • Eleverne skal vide at de analyserer, danner synteser og evaluerer når det er det de gør
  • At sætte viden fra det ene fag over i det andet fag
  • Kobler viden sammen fra forskellige fag for at skabe dybere viden
  • At man fx arbejder med reklamer i dansk og at erhvervsfaget i forlængelse heraf arbejder med at skabe prototyper til brug i reklamen

Link: It og læring

  • Er der brug for IT
  • Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af It

Link: Selvevaluering

  • At eleverne selv planlægger, hvordan, hvornår, hvem og hvor
  • Portfoliomapper
  • Dagbøger
  • Feed up, feedback, feed forward
  • Peer feedback (Erhvervsdidaktisk opslagsbog 2023, Brodersen Anna, Riis Marianne, s. 105)
  • Effektiv feedback fra underviser

Link: Kompetent kommunikation

Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk)

Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk).

Man kan også kalde det et udviklingslaboratorium, hvor man ikke gør det som man plejer og heller ikke kender udfaldet.

Link til en video fra et projekt på læreruddannelsen omkring tekfaget.

Link (CFU for erhvervsakademi og professionshøjskole) til 21iskolen, hvis man er mere nysgerrig på, hvordan man kan didaktisere sin undervisning udfra kollaboration, innovation, videnskonstruktion, teknologi, feedback og kommunikation (Link).

Digitale ressourcer til undervisningen

Link til Kahoot
Link til Thinglink

Link til Book Creator
Link til Trello
Link til blogger
Link til Pic Collage
Link til Voice Memos

Halvdelen af erhvervsskoleunderviserne oplever, at digitale platforme og læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen

Link til rapport 2019 af Rambøll lavet til STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET DECEMBER 2019

Link til ledelsen om, hvordan man kan styrke brug af pædagogisk-didaktisk digitale læremidler og læringsplatforme på erhvervsuddannelserne.

Link til lærerne med gode råd til, hvordan man med digitale ressourcer kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen.

For at lette adgangen til inspiration samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge og understøtte sin undervisning på erhvervsuddannelserne har jeg besluttet mig for at knytte teori sammen med oplevet praksis på min blog.

På mit Styling og Livsstilshold, Aarhus TECH, oplevede jeg øget motivation hos eleverne, da de innovativt skulle løse opgaven at bytte en hårnål til noget af mere værdi. De fik fire timer til at bytte hårnålen til noget andet og det andet skulle derefter byttets endnu engang osv. indtil sluttidspunktet. Undervejs uploadede de fotos af de nye produkter til padlet som er en online platform, hvor vi alle kunne interagere i realtid enten med foto, video og tekst.

Styling og Livsstil, 2022, Aarhus TECH, Fra hårnål til konditioner

Padlet-ressourcen som vi anvendte er en funktionel onlineplatform, som havde det formål, at eleverne kunne uploade foto, film og tekst til hinanden i realtid. Aktiviteten fra hårnål til noget af mere værdi havde flere formål. Eleverne fik trænet i samarbejde med hinanden to og to, de fik en oplevelse af at få indflydelse på måden (salgstalen) der kunne øge sandsynligheden for et byttematch, hvilket relaterer sig ind i det at kunne tale trygt med kunder altså selvtillid. Men også det med at eleverne fik fornemmelsen af at have indflydelse på at kunne forandre og forøge værdien af et produkt.

Fra hårnål til bikini, Aarhus TECH, 2023

Som underviser var det spændende at følge og opleve processen i realtid, og at det var muligt at bytte sig frem til en merværdi på 450%.

Nedenstående hovedpointer fra Rambøll rapporten om, hvordan underviserne (2019) forholdt sig til at anvende digitale læremidler og læringsplatforme i undervisningen.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Jeg har overvejet om det at det er halvdelen af erhvervsfagsunderviserne som anvender de strukturerede læringsplatforme som rammesætning når undervisningen gennemføres er de undervisere der er ansat i almen undervisningen som dansk og matematik og ikke er erhvervsuddannede. Fordi så kunne erhvervsskolerne trække på vidensdelingen fra de undervisere og over til erhversfagsunderviserne.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Link til It som et pædagogisk redskab