21Skills i undervisningen er andet end excel, padlet og kahoot, det er en måde at tænke på.

Skills i det 21 århundrede handler om kompetencer til forskellige samarbejdsformer, innovation, videnskonstruktion, It og læring, selvevaluering og kompetent kommunikation. Det at eleverne forstår egne og andres kompetencer betyder, at de bedst muligt bidrager til hinandens udvikling og læring (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk).

Jeg står for brobygning mellem grundskolen og Styling og Livsstil, Aarhus TECH. Der kommer mange hold over flere uger. Jeg gør det som jeg så mange gange tidligere har gjort nemlig besluttet mig for, at jeg hver gang afprøver et eller andet nyt , anderledes og uprøvet.

Padlet og kahoot er to meget brugte læringsressourcer i undervisningen i mange sammenhænge og fag. Kahoot bruges ofte, hvor eleverne eller underviseren udvikler evaluerings spørgsmål til hinanden inden for emner der lige har været arbejdet med i undervisningen. Kahoot giver mulighed for at bruge allerede producerede quiz som er tilgængelige på platformen. Eleverne kobler sig på Kahoot med en kode og vælger et navn, som vises så man uden at udstilles alligevel synligt kan se, hvor mange rigtige/ikke rigtige svar, der er, og hvem der har flest rigtige/forkerte svar.

Det eneste der adskiller denne form for quiz fra den analoge papirevaluering eller tipskuponversionen er, at den kan uploades på smartboardet og alle på samme tid oplever stemningsfællesskab omkring at svare rigtigt eller forkert. Samarbejdsformen læner sig ind i en behavioristisk vurderingstilgang, da eleverne vinder eller taber alt efter hvor mange de har svaret rigtigt.

Padlet er en online tavle som kan bruges som en digital opslagstavle, svar på spørgsmål, brainstorm, notater, planlægning og meget andet. Padlet kan bruges hybridt da eleverne og underviserne kan arbejde uafhængigt mellem tid og sted og alligevel følge med i det hinanden producerer. Platformen bidrager derfor udvidet til, hvordan eleverne kan samarbejde i undervisningen.

I undervisningen er der nogle læringsaktiviteter som virker bedst analogt og andre digitalt. Eleverne ønskede på et brobygningshold så meget praktisk som muligt. Vi lavede derfor 3 workshops. En var med at vaske hår på hinanden to og to, en anden med styling og opsætning af langt hår på enten dukkehoved eller hinanden, en tredje med produktion af tøjkollektion. Når de var færdig med en workshop roterede man. Eleverne bestemte selv, hvornår de roterede, de skulle dog blive minimum 45 min ved hver station. De måtte gerne blive i længere tid end de 45 min. besluttede vi. To elever ønskede at vaske hår på dukkehoveder, hvilket kunne lade sig gøre uanset det ikke er noget vi plejer at have som aktivitet. Eleverne uploader fotos fra dagene. Efter rundvisningen gik eleverne selv rundt og interviewede elever og undervisere fra GF2 og hovedforløbet fra Trends og Gastronomi. Det virkede godt for besøgsholdet selvom at de også synes, det var svært. For vores faste elever og undervisere virkede det for forstyrrende for nogle, så jeg går og summer over, hvordan jeg kan få den mulighed til at fungere med skolen og brobygningsholdene.

Eleverne uploader fotos for dagen på padlet. Et indkig i brobygningsworkshop Styling og Livsstil, Aarhus TECH, 2023
Tøjcollektion, Aarhus TECH, 2023

Hvordan ser det så ud hvis man i erhvervsundervisningen vil arbejde med eleverne udfra Skills i det 21 århundrede? Underviserne kan fx lade eleverne arbejde projektorienteret, hvor eleverne selv finder på hvad de vil lave, selv indhenter tilbud og bestiller materialer, selv finder ud af hvordan de kan få hjælp fra andre grupper eller eksperthjælp udefra. På den måde udvikler eleverne et selvbevidst sprog i samarbejde med underviseren om hvilke Skills der praktiseres og hvilke de har brug for at udvikle på. Eleverne kan individuelt lave en portfoliomappe i bookcreator som dokumentation for, hvad de har været igennem og har lært. Det er også en måde at kunne kommunikere om den feedback som eleverne kan give hinanden og få fra underviseren undervejs. Portfoliomappen er også god at have med sig videre i forløbet , når der skal søges læreplads og mens man er igang med sin uddannelse.

QR til padlet 10. klasser brobygning og Aarhus TECH

Det handler om elevernes selv- og medbestemmelse for at kunne danne, uddanne og udvikle elevernes demokratiske samarbejdskompetencer. Samtidig med at arbejdet i undervisningen stiller krav til at eleverne kritisk skal kunne vælge den analoge eller digitale teknologi der giver bedst mening til fremstilling og formidling af produktet.

21Skills – sammenfatning af kompetencer :

Kollaboration

  • Værdi = at man er sammen om noget
  • Samarbejde med fokus på rollefordeling (vante/uvante roller)
  • Bedre arbejde end hvis man gjorde det alene
  • Træne og skærpe stærke sider og udvikle svage sider
  • Fælles koordinering, organisering og udførelse
  • Man har selv været med til at uddele roller og hvilke roller der var brug for til opgaveløsningen
  • Fælles bidrag til opgaveløsningen
  • Alles bidrag har været lige vigtig

Innovation (der er eksempler når man scroller ned )

  • Lade eleverne gennemføre opgaver, som de ikke allerede kender svaret eller løsningen på.
  • Lade eleverne bidrage til undervisningens planlægning gennemførelse og evaluering OG inddrage alt der er muligt som kommer fra eleverne
  • Lade eleverne arbejde med løsning af virkelige problemer.
  • Arbejde innovativt ved at lade eleverne præsentere deres idéer, design eller løsninger for et mennesker uden for klasseværelset.

Videnskonstruktion

  • Viden bearbejdes
  • Analysere
  • Danne synteser
  • Forskellige evalueringsperspektiver i forhold til data
  • Skaber selv viden
  • At eleverne kommer udover udenadslære
  • At tænke selv
  • Sprogbrug om at vi skaber ny viden er vigtig at få for eleverne fra underviseren
  • Eleverne skal vide at de analyserer, danner synteser og evaluerer når det er det de gør
  • At sætte viden fra det ene fag over i det andet fag
  • Kobler viden sammen fra forskellige fag for at skabe dybere viden
  • At man fx arbejder med reklamer i dansk og at erhvervsfaget i forlængelse heraf arbejder med at skabe prototyper til brug i reklamen

It og læring

  • Er der brug for IT
  • Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af It

Selvevaluering

  • At eleverne selv planlægger, hvordan, hvornår, hvem og hvor
  • Portfoliomapper
  • Dagbøger
  • Effektiv feedback fra underviser

Kompetent kommunikation

Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk)

Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk).

Man kan også kalde det et udviklingslaboratorium, hvor man ikke gør det som man plejer og heller ikke kender udfaldet.

Link til en video fra et projekt på læreruddannelsen omkring tekfaget.

Link (CFU for erhvervsakademi og professionshøjskole) til 21iskolen, hvis man er mere nysgerrig på, hvordan man kan didaktisere sin undervisning udfra kollaboration, innovation, videnskonstruktion, teknologi, feedback og kommunikation (Link).

Digitale ressourcer til undervisningen

Link til Kahoot
Link til Thinglink

Link til Book Creator
Link til Trello
Link til blogger
Link til Pic Collage
Link til Voice Memos

Halvdelen af erhvervsskoleunderviserne oplever, at digitale platforme og læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen

Link til rapport 2019 af Rambøll lavet til STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET DECEMBER 2019

Link til ledelsen om, hvordan man kan styrke brug af pædagogisk-didaktisk digitale læremidler og læringsplatforme på erhvervsuddannelserne.

Link til lærerne med gode råd til, hvordan man med digitale ressourcer kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen.

For at lette adgangen til inspiration samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge og understøtte sin undervisning på erhvervsuddannelserne har jeg besluttet mig for at knytte teori sammen med oplevet praksis på min blog.

På mit Styling og Livsstilshold, Aarhus TECH, oplevede jeg øget motivation hos eleverne, da de innovativt skulle løse opgaven at bytte en hårnål til noget af mere værdi. De fik fire timer til at bytte hårnålen til noget andet og det andet skulle derefter byttets endnu engang osv. indtil sluttidspunktet. Undervejs uploadede de fotos af de nye produkter til padlet som er en online platform, hvor vi alle kunne interagere i realtid enten med foto, video og tekst.

Styling og Livsstil, 2022, Aarhus TECH, Fra hårnål til konditioner

Padlet-ressourcen som vi anvendte er en funktionel onlineplatform, som havde det formål, at eleverne kunne uploade foto, film og tekst til hinanden i realtid. Aktiviteten fra hårnål til noget af mere værdi havde flere formål. Eleverne fik trænet i samarbejde med hinanden to og to, de fik en oplevelse af at få indflydelse på måden (salgstalen) der kunne øge sandsynligheden for et byttematch, hvilket relaterer sig ind i det at kunne tale trygt med kunder altså selvtillid. Men også det med at eleverne fik fornemmelsen af at have indflydelse på at kunne forandre og forøge værdien af et produkt.

Fra hårnål til bikini, Aarhus TECH, 2023

Som underviser var det spændende at følge og opleve processen i realtid, og at det var muligt at bytte sig frem til en merværdi på 450%.

Nedenstående hovedpointer fra Rambøll rapporten om, hvordan underviserne (2019) forholdt sig til at anvende digitale læremidler og læringsplatforme i undervisningen.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Jeg har overvejet om det at det er halvdelen af erhvervsfagsunderviserne som anvender de strukturerede læringsplatforme som rammesætning når undervisningen gennemføres er de undervisere der er ansat i almen undervisningen som dansk og matematik og ikke er erhvervsuddannede. Fordi så kunne erhvervsskolerne trække på vidensdelingen fra de undervisere og over til erhversfagsunderviserne.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Link til It som et pædagogisk redskab

WiFive – det gode digitale fællesskab

Jeg er på besøg hos TDC. TDC har sammen med Danske skoleelever kursus om Det gode digitale fællesskab.

Noter

Oplæg v. Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP). CfDP er det første digitale “klubhus”. Der er flest piger som bruger Cyberhus som er en rådgivningsplatform online til børn og unge. For at få fat i drengene har de opbygget et drengesite “mitassist” som er spilopbygget. Man får point for oprettelse, hjælp til andre osv. Drengene taler mest om deres diller. Fx er min diller okay? Er den for stor? Er jeg homo? De svar de unge giver hinanden råd og point.

TDC samarbejder med Danske skoleelever om børns trivsel på nettet, fordi TDC sætter nye digitale ting i gang og derfor påtager sig ansvaret for at hjælpe og støtte en god digital adfærd online.

Der er almindelige børn, unge problematikker.

Så er der digitale problematikker som afhængighed, at blive snydt og mobning.

Der er også en generationskløft mellem børn, unge og voksne.

Unge mennesker “går ikke” på internettet. Nej, de er på nettet. I dag er vi digitale. Det sociale har ændret sig. Skolen har ændret sig.

De Digitale Unge

Den første divice får vores børn når de er 8,5 år. Inden da har de allerede være online på forældrenes devices.

Pigerne er hurtigere end drengene til at komme på de sociale medier.

Den Digitale Diskurs

Det børnene gerne vil have er at forældrene er nærværende. Det er indskoling og mellemtrin som er bekymret for forældrene.

Udskoling vil gerne at forældrene skal vide at de ikke er forkerte selvom de er online.

Digitale dage

Jo mindre skærm jo bedre eller?

0-6 år er børn 1,5 t. på skærmen om dagen

7-12 år er børn 3 t. på skærmen om dagen

13-19 år er børn 6 t. på skærmen om dagen

Ud fra de tal er CfDP ikke bekymret for børnenes skærmtid.

Forældrenes social klasse er afgørende for hvor meget børns skærmtid er. Det er belastede familiers børn, som har mest (dårlig) skærmtid. Skærmen bruges til at pacificere børnene med.

Skærmstidsdebatten er overdrevet, synes CfDP. Det er vigtigere at vi taler om kvaliteten af skærmtiden. Er det meget Netflix eller er det udviklende aktiviteter. Noget af det er bulgur andet er cheeseburger.

Det digitale døgn

Morgen = hvad er jeg gået glip af

Dagen = undgå kedsomhed, tænke på noget andet

Eftermiddag = noget at grine af, interesser, undgå kedsomhed

Aften = undgå kedsomhed, grine, opleve noget

CfDP er bekymret for mobiltid i skolen, da de synes skolen er kedelig.

Undgå kedsomhed – telefonen er altid sjov.

Unge kvinders søvn er forstyrret af mobiltelefonen.

Kedsomhed er vigtigt for at finde på noget kreativt. Istedet tager mange mobiltelefonen, så keder man sig knapt så meget. Tanken om at ville lære nyt forsvinder med mobiltelefonen.

Vandre, løbe, kano, kajak, klatring, overnatningsture, naturen, madklub, meditation,

Hvis vi tager telefonen koncentrere børnene sig bedre, leger bedre. Men de får ikke den digitale dannelse. Der mangler nogle tiltag til, hvordan telefonen kan integreres i undervisningen. Er det mon skolens forpligtelse eller forældrenes ansvar at lære børnene om hvordan man bruger telefonen i skoletiden? Ihvertfald er det forældrene det ringer i skoletiden.

F.O.M.O (Fear missing out) Bange for at være en dårlig kammerat.

Drenge 40% piger 66% ønsker at bruge mobilen mindre.

Mobilfri zoner er at få sund mobiltid, forældrene bryder reglerne. Så brydes det også for børnene. Vigtigt at forældrene overholder aftalerne. Forældrene kan inddrage børnene – altså tage dem med i den sms der skal skrives til mormor.

Teenagere fungerer ikke med skærmfri zoner, fordi der kan opstå noget uforudset vigtigt.

App forreste kan styre skærmtid. Et træ plantes eller dør.

Det vigtigste er dialogen med unge om det er vigtigt at mobilen er fremme lige nu og at der laves aftaler.

Facebook fylder mindre og mindre for unge under 25 år. Facebook er mest en kommunikationsflade. Invitationer og fællesskaber. Forældrene er også irriterende.

Insta er også hendøende ihvertfald for de 5 -10 årige. De synes det er kedeligt.

Insta for teenagerne er oplevelses- og venindebilleder. For drengene er det øl og træningsbilleder. Madbilleder er de mest kedelige.

Jeg er noget!

Jeg kan noget!

Jeg er sammen med nogen!

Instagram er big business. Der er penge i det. CfDP synes likes skal fjernes. Kristine Sloth når 50% af alle teenagere. Hun tjener godt. Fie Laursen er en reklamesøjle.

Insta 27.000

Youtube 125.000

Det kan være svært for børnene at gennemskue, at det er reklame og ikke fx Fie Laursen.

Snapchat er umiddelbart, sjovt, grimt, privat, intimt og hurtigt. Små børn elsker det. Børnene bliver holdt igang af Snapchat gennem Streeks. Kravet er at være online hver dag. Faktisk kan de købe sig til en Snapchat barnepige.

Man kan sige at det er beskidt markedsføring. Nøgenbilleder er ikke væk, fordi det virker som om de forsvinder.

Sikkerhed, overvågning,

Vigtigt at børnene ved hvordan Snapchat tjener penge. Det er et aktieselskab. De sælger vores data. Snapchat siger, påstår at de ikke tjener penge vores billeder og data.

Youtube #followforforllow

Vigtigt, hvem man ser og ikke hvad man ser….

Julia Sofia er helt fantastisk – menses, kæreste og

Rasmus Brohave – er digital storebror

Fie Lauersen er dum, men vi må tage hende seriøs. Sundhedsstyrelsen overfor Fie Lauersen. Unge piger blev syge af en juicekur anbefalet af hende. Hun har +300.000 følgere. Hun er en digital storesøster, vi skal være bekymret for.

Din Skattermus. Hun viser, hvor mange hun går i seng med. Ingen ved hvem hun er i virkeligheden. Sugerdaddy. Den ene procent som er vild med hende, skal vi være bekymret for.

Rasmus Palludan, oplever de unge som sjov.

Vi skal forholde os til hans ideer, fordi han har 1 mio. følgere. Se og oplev youtubere så vi kan hjælpe de unge med at gennemskue, det der foregår.

Man DELER ikke brugernavn og koder.

Sluk! Din opmærksomhed er adgang til din hjerne

Foredrag DOKK1 i Aarhus
4 feb. 2018
Læge Imran Rashid

Link 2023 DR-podcast med skoleforsker Louise Klinge om skærmtid i skolen. Der er for lidt interaktion mellem underviseren, eleverne og elev/elev når der arbejdes online med forskelige digitale virkemidler.

DER TJENES PENGE PÅ DIN OPMÆRKSOMHED

Vi har fået adgang til verdenen, men verden har også fået adgang til os.

Link til radioserie på DR P1 med journalist Thomas Skov og Imran Rashid om mobilafhængighed.

Link til en artikel om app’en – Moment (kun iPhone) gemmer dine daglige mobilvaner, så du kan se, hvor meget du tjekker din mobil.

Link til artikel om app’en – Freedom som kan afbryde din telefon fra al netadgang i et tidsrum, som du definerer.

Link til en anmeldelse af bogen De digitalt udsatte af Katrine K. Pedersen. Katrine er en af Danmarks førende eksperter inden for digital børn- og ungekultur.

LUK DIN HOVEDDØRSTYR, HVEM DER HAR ADGANG TIL DIN OPMÆRKSOMHED

Tip til at få fred:

  • anskaf et gammeldags vækkeur
  • anskaf en papirkalender
  • sæt tlf. på flytilstand, når vi er sammen med andre mennesker
  • fjern notifikationer fra apps – de lever af opmærksomhed
  • glem bevidst at tage telefonen med – vi fordyber os bedre
  • hjernen fungerer bedst, når der er spist, drukket, sovet og lavet motion
  • 30 min. meditation/kedsomhed dagligt

Foto fra foredraget i DOKK1

Jeg har i en længere periode været irriteret over mit eget “surfen” rundt på nettet. Det kunne stå på i timevis. Først de forskellige nyhedsmedier, så de forskellige sociale medier, så et par spil, lidt mails for til sidst at begynde runden forfra, uanset at der næppe ville være nyt at hente.

Imran Rashid sammenligner dette fænomen med det at lede efter de sidste popcorn i popcornskassen.

Fænomenet kaldes Behavior-design. Et andet begreb Imran Rashid anvender, er Digital forurening. Hvilket er den mængde af information, som vi modtager uden at have bedt om den.

Netflixs største konkurrent er søvnen.
Derfor har de målt, hvor mange seere de mister inden næste afsnit begynder, ud fra ventetiden i sekunder til filmen starter.
Facebooks største konkurrent, det er vores børn, mand, job, familie, venner osv.

Man ved, at mennesker som kan behovsudskyde klarer sig bedre end mennesker, som er impulsstyrrede. De fleste af os kender eksemplet med skumfidustesten.

Sådan ser min mobilstatus ud før og efter, jeg blev bevidst om at ændre min mobiladfærd.

Internationalt samarbejde

Podcast: Didaktor 6 december 2017.

Artikel om samarbejde med eTwinning og tilskudsordninger.

Karsten Klokkerholm i samtale med Anders Schunk.
Noter

Ekstra undervisningslink til Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmateriale. Verdensklassen.dk

Internationalt samarbejde i skolen.
eTwinning er en fælles platform, som skoler og elever kan samarbejde på tværs af landegrænser.

Hvordan kommer man i gang?
Når man har lavet sin skole og klasseprofil, fungerer det lidt som Facebook.
Man har adgang til andre skoler fra mange forskellige lande, og deres ønsker til samarbejde.

  • Tysklæreren i Danmark kunne måske være interesseret i at komme i kontakt med en spansk eller fransk klasse for at samarbejde på tysk.
  • Det kan være i dansk, hvor man arbejder med svenske tekster, som kan profitere af at samarbejde med en klasse i Sverige.
  • Kulturelle forskelle  og kulturelle ligheder
  • Opdager ofte først – hvilken læring efter forløbet

Fælles Mål

Fælles Mål i dansk er begrænset til at vejlede henimod arbejdet med de skandinaviske sprog

Fælles Mål 

I Fælles Mål for sprogfaget engelsk står der skrevet,  at der skal arbejdes internationalt.

 

Den åbne skole eller …

Den åbne skole eller skal vi lade som om … ?

At samarbejde med lokalsamfundets forenings- og virksomhedsliv i skolernes temauger finder jeg yderst interessant. Jeg er overbevist om, at det giver så meget mere mening for eleverne at skulle involvere sig i byernes forretnings- og foreningsliv end i et kunstigt konstrueret emne med voksentænkte arbejdsdelinger og problematikker i skolernes emneuger.

Link Undervisningsministeriet – Den åbne skole som inddrager sin omverden.

Link Skolen i virkeligheden

Emnerne og indfaldsvinklerne kan være mange, og der ville kunne differentieres i både læringsmål, samarbejdskonstellationer, arbejdsformer og stilladseringsgrad.

Byens virksomheder ville kunne involveres med konkrete problemstillinger som, hvordan får jeg solgt flere hindbærsnitter, bilvaske, vinterdæk, massage? Eller indretning af tandlægeklinikkens venterum og den lokale avis kan involvere eleverne i læserbreve, artikler osv. Et interessant tiltag kunne være, at lade eleverne i samarbejde med foreningerne om, hvordan kan vi få de af vores kammerater, som ikke har en fritidsinteresse til at få lyst til at komme og deltage?

Istedet for at rethink fortsætter mange skoler med at reproducere industrisamfundets arbejdskultur og struktur. Det er, som om tiden står stille, og man ikke endnu har opdaget globaliseringen og digitaliseringens muligheder.

Jonathan Løw forklarer begrebet disruption i videoen. At være forandringsskabende i skoleregi kræver en forandret skolekultur.

Ikke kun skolen og skolens ansatte, men også virksomhederne og foreningerne vil kunne profitere af samarbejdet.