Kategoriarkiv: Hverdagstanker

Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning – tak

Jeg siger tak for et indbliksrigt arbejdsliv, hvor mit speciale fra didaktikstudiet hos AU til fulde kunne udfoldes på grundforløb 1 (GF1), Styling og Livsstil.

Der har været så uendelige mange spændende indblik, forløb og oplevelser.

Det, jeg særligt tager med mig, er alle de fine relationer som jeg har opbygget sammen med eleverne på tværs af køn og fag, men også det sjældne indblik som man kun kan få ved at være en del af en fagligt mangfoldig medarbejderstab.

Det er det helt specielle miljø som opstår, når kompetente kollegaer fra alle de mange forskellige erhverv viser hvad og hvordan man gør i sit fag.

Den dag jeg deltog i brobygning med Byg

Der kom en 3. klasse som jeg skulle vise, hvordan man byggede spær til et hus.

Det lykkedes på ingen måde. Men min snedkerkollega fik på en elegant måde smidt farisærspærene ud til højre, og jeg blev fint guidet igennem hele byggekonstruktionen, så jeg næste gang selv kunne gennemføre forløbet.

Brobygningseleverne som besøgte Styling og Livsstil uploadede i en padlet link deres arbejde. Mange af eleverne fik også lavet et produkt som de kunne vise for holdet den sidste dag i en Canva.

På demokratisk vis – eleverne fik en stemme

Så var der den helt specielle dag, hvor jeg skulle undervise i Samfund og sundhed hos GF1 Byg. Der var kun drenge på dette det første hold. Inden middag udvandrede 12 ud af 16 elever.

Jeg var på forhånd klar over at opgaven ville være svær, fordi holdet var udfordret. Men de 4 der var tilbage fik lavet et glimrende oplæg og fremlæggelse om, hvad de var utilfreds med på Aarhus TECH. På demokratisk vis fik eleverne en stemme og den stemme fik også ledelsen at høre. Ikke at det forandrede noget for dette hold, dog oplevede jeg at eleverne følte sig set, hørt og forstået.

Mary Fonden Me&We

Der var også den dag hvor jeg havde besøg af Mary Fonden. De er i gang med et trivselsprojekt, Me&We, til erhvervsskolerne.

Aktiviteterne var en succes både hos Styling og Livsstil, men også da jeg efterfølgende afprøvede dem hos hovedforløbet hos malerne.

Kedelig udskoling

Mange af eleverne hos Styling og Livsstil udtrykte i en evaluering at de syntes at udskolingen i grundskolen var kedelig og er meget ”det samme” og ”det samme” de skulle lave. Det var afleveringer, analyser, artikler, reklamer, noveller og det minder om det de har lavet så mange gange.

De udtrykte også at de var glade for at det ikke var sådan hos Styling og Livsstil på Aarhus TECH

De var glade for variationen og den vekslen der var i erhvervsfaget hos os. Det læner sig ind i denne artikel fra Altinget november 2023 link, der argumenterer for hvorfor og hvordan udskolingselevernes motivation falder – måske netop fordi der er for lidt variation og leg i undervisningen i grundskolen.

De første 2 uger af det 20 ugers GF1 forløb gik med at spotte elevernes faglige niveau, måden at samarbejde på samt elevernes forskellige personlige udfordringer. En af måderne vi gjorde det på, var ved et tværfagligt samarbejde med malerne fra GF2.

Vi lånte malernes lokale hvor eleverne sammen 2 og 2 fik malet uden om hinandens kroppe på afdækningspapir. Efterfølgende skulle de ved at male deres kroppe fortælle om dem selv og om deres drømme savn og længsler for fremtiden. Nu når forløbet er slut kan kropmalerierne findes frem igen og nye fortællinger opstår. Hvad er som dengang for 18 uger siden, hvad er nyt og hvad har overrasket?

Men inden vi gik i gang med at male kroppe, fortalte underviseren om malerfaget, og 2 malerelever fortalte om farveblandinger og farveteori. Link til forskningsartikel som understøtter og udfordrer traditionel forestilling om hvem der skal undervise.

Værkstedsarbejde i frisørsalonen er for Styling og Livsstils vedkommende aktuelt efter de første 2 ugers – lær hinanden at kende aktiviteter, bevidst trivselsarbejde samt holdets klasseønsker, rammer og regler for fællesskabet. Det er vigtigt at vi inden vi skal i værkstedet har styr på hvilken adfærd der ønskes og hvordan vi løser opgaver sammen.

Det er også i de 2 første uger vi får spottet hvem der måske hører til i et andet uddannelsesfagområde.

Skræmt fra vid og sans – 55 elever

Jeg var skræmt ved tanken om hvordan vi skulle holde styr på og få 55 elever til at trives sammen. Det gik over al forventning og efter de 2 første uger var eleverne faktisk skuffede over at de skulle deles op i 2 hold, fordi de var blevet venner med dem de nu skulle skilles fra. Så man må sige at det beviste at trivselsarbejdet var lykkedes.

Ressourcer til gennemførelse af uddannelse

Forældre- og vennedagen er lagt i uge 3. Det er den, fordi eleverne nu har lært at vaske hår, som de nu kan tilbyde nærmeste omgangskreds. De har også noget at se frem til og glæde sig til. Det er også for at trække på elevernes netværk hjemmefra da forældre, vennestøtte kan være en medvirkende faktor til at unge gennemfører deres uddannelse link. Det er på forældredage, vi der underviser har mulighed for at informere forældrene om den baggrundsviden der ligger til grund for den antagelse.

Det er også det første led i kundepleje. Det er trygt, fordi kunden er en, de i forvejen kender.

Andre reklamemåder end betalt annoncering

Vi havde et sjovt forløb som startede med at eleverne i grupper af 4 valgte en af de 4 film link fra MOVE-IT som de fordybede sig i. Efterfølgende lavede de et oplæg for hinanden. Ud fra elevernes gruppeoplæg fandt vi ud af at en frisørvirksomhed kan finde andre reklamemåder end betalt annoncering om butikken. I stedet for betalt annoncering kan butikken bidrage til en målgruppe som har det svært. Det kan være hjemløse der får ordnet hår gratis, indsamling af tøj og hvad men ellers kan få af andre fede ideer.

Et lille indblik link i et vores light innovationsforløb hvor eleverne blandt andet skulle bytte en hårnål af værdi 0,01 øre til noget af mere værdi. Værdiforøgelsen steg med 450% for den gruppe som kom hjem med en trøje til 450,00 kr.

En udfordret didaktiker

Som didaktiker var der tidspunkter, hvor jeg var udfordret, fordi jeg ser læring i alle tiltag. Min overbevisning er, at når vi laver skole uanset uddannelsesniveau har vi et særligt ansvar om at overlevere viden, adfærdskodeks og fællesskabsoplevelser. Så hvis der for eksempel skal holdes fest, er det med at suge mest mulig dannelseslæring ud af den kontekst.

Forskellen mellem didaktiske tiltag og festen for festen egen skyld er den professionelle håndtering og dialog mellem: Hvorfor vi gør? Hvordan vi gør, hvad, hvorhenne og med hvem vi gør? Det er fordi dannelse på denne måde optræder i en meningsfuld og levende kontekst i vores uddannelsessystem med vores unge i et trygt lærings- og fællesskabsrum.

21Skills i undervisningen er andet end excel, padlet og kahoot, det er en måde at tænke på.

Skills i det 21 århundrede handler om kompetencer til forskellige samarbejdsformer, innovation, videnskonstruktion, It og læring, selvevaluering og kompetent kommunikation. Det at eleverne forstår egne og andres kompetencer betyder, at de bedst muligt bidrager til hinandens udvikling og læring (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk).

Jeg står for brobygning mellem grundskolen og Styling og Livsstil, Aarhus TECH. Der kommer mange hold over flere uger. Jeg gør det som jeg så mange gange tidligere har gjort nemlig besluttet mig for, at jeg hver gang afprøver et eller andet nyt , anderledes og uprøvet.

Padlet og kahoot er to meget brugte læringsressourcer i undervisningen i mange sammenhænge og fag. Kahoot bruges ofte, hvor eleverne eller underviseren udvikler evaluerings spørgsmål til hinanden inden for emner der lige har været arbejdet med i undervisningen. Kahoot giver mulighed for at bruge allerede producerede quiz som er tilgængelige på platformen. Eleverne kobler sig på Kahoot med en kode og vælger et navn, som vises så man uden at udstilles alligevel synligt kan se, hvor mange rigtige/ikke rigtige svar, der er, og hvem der har flest rigtige/forkerte svar.

Det eneste der adskiller denne form for quiz fra den analoge papirevaluering eller tipskuponversionen er, at den kan uploades på smartboardet og alle på samme tid oplever stemningsfællesskab omkring at svare rigtigt eller forkert. Samarbejdsformen læner sig ind i en behavioristisk vurderingstilgang, da eleverne vinder eller taber alt efter hvor mange de har svaret rigtigt.

Padlet er en online tavle som kan bruges som en digital opslagstavle, svar på spørgsmål, brainstorm, notater, planlægning og meget andet. Padlet kan bruges hybridt da eleverne og underviserne kan arbejde uafhængigt mellem tid og sted og alligevel følge med i det hinanden producerer. Platformen bidrager derfor udvidet til, hvordan eleverne kan samarbejde i undervisningen.

I undervisningen er der nogle læringsaktiviteter som virker bedst analogt og andre digitalt. Eleverne ønskede på et brobygningshold så meget praktisk som muligt. Vi lavede derfor 3 workshops. En var med at vaske hår på hinanden to og to, en anden med styling og opsætning af langt hår på enten dukkehoved eller hinanden, en tredje med produktion af tøjkollektion. Når de var færdig med en workshop roterede man. Eleverne bestemte selv, hvornår de roterede, de skulle dog blive minimum 45 min ved hver station. De måtte gerne blive i længere tid end de 45 min. besluttede vi. To elever ønskede at vaske hår på dukkehoveder, hvilket kunne lade sig gøre uanset det ikke er noget vi plejer at have som aktivitet. Eleverne uploader fotos fra dagene. Efter rundvisningen gik eleverne selv rundt og interviewede elever og undervisere fra GF2 og hovedforløbet fra Trends og Gastronomi. Det virkede godt for besøgsholdet selvom at de også synes, det var svært. For vores faste elever og undervisere virkede det for forstyrrende for nogle, så jeg går og summer over, hvordan jeg kan få den mulighed til at fungere med skolen og brobygningsholdene.

Eleverne uploader fotos for dagen på padlet. Et indkig i brobygningsworkshop Styling og Livsstil, Aarhus TECH, 2023
Tøjcollektion, Aarhus TECH, 2023

Hvordan ser det så ud hvis man i erhvervsundervisningen vil arbejde med eleverne udfra Skills i det 21 århundrede? Underviserne kan fx lade eleverne arbejde projektorienteret, hvor eleverne selv finder på hvad de vil lave, selv indhenter tilbud og bestiller materialer, selv finder ud af hvordan de kan få hjælp fra andre grupper eller eksperthjælp udefra. På den måde udvikler eleverne et selvbevidst sprog i samarbejde med underviseren om hvilke Skills der praktiseres og hvilke de har brug for at udvikle på. Eleverne kan individuelt lave en portfoliomappe i bookcreator som dokumentation for, hvad de har været igennem og har lært. Det er også en måde at kunne kommunikere om den feedback som eleverne kan give hinanden og få fra underviseren undervejs. Portfoliomappen er også god at have med sig videre i forløbet , når der skal søges læreplads og mens man er igang med sin uddannelse.

QR til padlet 10. klasser brobygning og Aarhus TECH

Det handler om elevernes selv- og medbestemmelse for at kunne danne, uddanne og udvikle elevernes demokratiske samarbejdskompetencer. Samtidig med at arbejdet i undervisningen stiller krav til at eleverne kritisk skal kunne vælge den analoge eller digitale teknologi der giver bedst mening til fremstilling og formidling af produktet.

21Skills – sammenfatning af kompetencer (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk):

Kollaboration

  • Værdi = at man er sammen om noget
  • Samarbejde med fokus på rollefordeling (vante/uvante roller)
  • Bedre arbejde end hvis man gjorde det alene
  • Træne og skærpe stærke sider og udvikle svage sider
  • Fælles koordinering, organisering og udførelse
  • Man har selv været med til at uddele roller og hvilke roller der var brug for til opgaveløsningen
  • Fælles bidrag til opgaveløsningen
  • Alles bidrag har været lige vigtig

Link: Innovation (der er eksempler når man scroller ned )

  • Lade eleverne gennemføre opgaver, som de ikke allerede kender svaret eller løsningen på.
  • Lade eleverne bidrage til undervisningens planlægning gennemførelse og evaluering OG inddrage alt der er muligt som kommer fra eleverne
  • Lade eleverne arbejde med løsning af virkelige problemer.
  • Arbejde innovativt ved at lade eleverne præsentere deres idéer, design eller løsninger for et mennesker uden for klasseværelset.

Link: Videnskonstruktion

  • Viden bearbejdes
  • Analysere
  • Danne synteser
  • Forskellige evalueringsperspektiver i forhold til data
  • Skaber selv viden
  • At eleverne kommer udover udenadslære
  • At tænke selv
  • Sprogbrug om at vi skaber ny viden er vigtig at få for eleverne fra underviseren
  • Eleverne skal vide at de analyserer, danner synteser og evaluerer når det er det de gør
  • At sætte viden fra det ene fag over i det andet fag
  • Kobler viden sammen fra forskellige fag for at skabe dybere viden
  • At man fx arbejder med reklamer i dansk og at erhvervsfaget i forlængelse heraf arbejder med at skabe prototyper til brug i reklamen

Link: It og læring

  • Er der brug for IT
  • Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af It

Link: Selvevaluering

  • At eleverne selv planlægger, hvordan, hvornår, hvem og hvor
  • Portfoliomapper
  • Dagbøger
  • Feed up, feedback, feed forward
  • Peer feedback (Erhvervsdidaktisk opslagsbog 2023, Brodersen Anna, Riis Marianne, s. 105)
  • Effektiv feedback fra underviser

Link: Kompetent kommunikation

Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk)

Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk).

Man kan også kalde det et udviklingslaboratorium, hvor man ikke gør det som man plejer og heller ikke kender udfaldet.

Link til en video fra et projekt på læreruddannelsen omkring tekfaget.

Link (CFU for erhvervsakademi og professionshøjskole) til 21iskolen, hvis man er mere nysgerrig på, hvordan man kan didaktisere sin undervisning udfra kollaboration, innovation, videnskonstruktion, teknologi, feedback og kommunikation (Link).

Digitale ressourcer til undervisningen

Link til Kahoot
Link til Thinglink

Link til Book Creator
Link til Trello
Link til blogger
Link til Pic Collage
Link til Voice Memos

Sluk! Din opmærksomhed er adgang til din hjerne

Foredrag DOKK1 i Aarhus
4 feb. 2018
Læge Imran Rashid

Link 2023 DR-podcast med skoleforsker Louise Klinge om skærmtid i skolen. Der er for lidt interaktion mellem underviseren, eleverne og elev/elev når der arbejdes online med forskelige digitale virkemidler.

DER TJENES PENGE PÅ DIN OPMÆRKSOMHED

Vi har fået adgang til verdenen, men verden har også fået adgang til os.

Link til radioserie på DR P1 med journalist Thomas Skov og Imran Rashid om mobilafhængighed.

Link til en artikel om app’en – Moment (kun iPhone) gemmer dine daglige mobilvaner, så du kan se, hvor meget du tjekker din mobil.

Link til artikel om app’en – Freedom som kan afbryde din telefon fra al netadgang i et tidsrum, som du definerer.

Link til en anmeldelse af bogen De digitalt udsatte af Katrine K. Pedersen. Katrine er en af Danmarks førende eksperter inden for digital børn- og ungekultur.

LUK DIN HOVEDDØRSTYR, HVEM DER HAR ADGANG TIL DIN OPMÆRKSOMHED

Tip til at få fred:

  • anskaf et gammeldags vækkeur
  • anskaf en papirkalender
  • sæt tlf. på flytilstand, når vi er sammen med andre mennesker
  • fjern notifikationer fra apps – de lever af opmærksomhed
  • glem bevidst at tage telefonen med – vi fordyber os bedre
  • hjernen fungerer bedst, når der er spist, drukket, sovet og lavet motion
  • 30 min. meditation/kedsomhed dagligt

Foto fra foredraget i DOKK1

Jeg har i en længere periode været irriteret over mit eget “surfen” rundt på nettet. Det kunne stå på i timevis. Først de forskellige nyhedsmedier, så de forskellige sociale medier, så et par spil, lidt mails for til sidst at begynde runden forfra, uanset at der næppe ville være nyt at hente.

Imran Rashid sammenligner dette fænomen med det at lede efter de sidste popcorn i popcornskassen.

Fænomenet kaldes Behavior-design. Et andet begreb Imran Rashid anvender, er Digital forurening. Hvilket er den mængde af information, som vi modtager uden at have bedt om den.

Netflixs største konkurrent er søvnen.
Derfor har de målt, hvor mange seere de mister inden næste afsnit begynder, ud fra ventetiden i sekunder til filmen starter.
Facebooks største konkurrent, det er vores børn, mand, job, familie, venner osv.

Man ved, at mennesker som kan behovsudskyde klarer sig bedre end mennesker, som er impulsstyrrede. De fleste af os kender eksemplet med skumfidustesten.

Sådan ser min mobilstatus ud før og efter, jeg blev bevidst om at ændre min mobiladfærd.

Den åbne skole eller …

Den åbne skole eller skal vi lade som om … ?

At samarbejde med lokalsamfundets forenings- og virksomhedsliv i skolernes temauger finder jeg yderst interessant. Jeg er overbevist om, at det giver så meget mere mening for eleverne at skulle involvere sig i byernes forretnings- og foreningsliv end i et kunstigt konstrueret emne med voksentænkte arbejdsdelinger og problematikker i skolernes emneuger.

Link Undervisningsministeriet – Den åbne skole som inddrager sin omverden.

Link Skolen i virkeligheden

Emnerne og indfaldsvinklerne kan være mange, og der ville kunne differentieres i både læringsmål, samarbejdskonstellationer, arbejdsformer og stilladseringsgrad.

Byens virksomheder ville kunne involveres med konkrete problemstillinger som, hvordan får jeg solgt flere hindbærsnitter, bilvaske, vinterdæk, massage? Eller indretning af tandlægeklinikkens venterum og den lokale avis kan involvere eleverne i læserbreve, artikler osv. Et interessant tiltag kunne være, at lade eleverne i samarbejde med foreningerne om, hvordan kan vi få de af vores kammerater, som ikke har en fritidsinteresse til at få lyst til at komme og deltage?

Istedet for at rethink fortsætter mange skoler med at reproducere industrisamfundets arbejdskultur og struktur. Det er, som om tiden står stille, og man ikke endnu har opdaget globaliseringen og digitaliseringens muligheder.

Jonathan Løw forklarer begrebet disruption i videoen. At være forandringsskabende i skoleregi kræver en forandret skolekultur.

Ikke kun skolen og skolens ansatte, men også virksomhederne og foreningerne vil kunne profitere af samarbejdet.

 

 

… at arbejde freelance i folkeskolen

At arbejde som freelancelærer i folkeskolen – synergetisk

Link til min hjemmeside med kontaktinfo.

At arbejde freelance i folkeskolen betyder en betydelig grad af frihed. Hvis man ikke er på dagpenge, kan man selv vælge, hvornår man har fri, og hvornår man vil arbejde. Som uddannet lærer er timelønnen for øjeblikket 262,00 kr. Pension skal man selv sørge for at betale til.

Skovvangsskolen i Aarhus har uploadet retningslinjer for deres tilkaldevikarer på deres hjemmeside. link

Det er klart, at jo mere en skole kan regne med dig, jo større er sandsynligheden for, at man bliver kontaktet dagen før eller samme morgen.

Der er stor forskel fra skole til skole og fra kollega til kollega på, hvordan man tages imod som ressourceperson.

Som timelønnede vikarer er vi ikke sikret gennem det tætte kollegiale samarbejde, som de fastansatte lærere indgår i. Som nyuddannede lærere er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være et lærings- og arbejdsgab i fremgangsmåden mellem os og det faste lærerteam. Det kan betyde, at det kan være meget vigtigt med ugentlig sparring med en fagperson omkring de/den klasse(r), man arbejder i over en længere periode.

Samarbejdet mellem den tilkaldte medarbejder og de faste lærere, styrkes ved at den tilkaldte medarbejder laver et kort skriv på skolens intranet om, hvad man nåede, ikke nåede og andre relevante ting.

Det er dejligt, når der er jævnligt feedback og løbende forventningsafstemning. For eksempel, hvis man midt i et forløb vælger en anden retning, da er det godt, hvis man er tilknyttet en kontaktperson, som kan give “grønt lys” på skolens vegne til de nødvendige ændringer. Eller kontaktpersonen kan komme med sine erfaringsbidrag, således at der opstår en synergieffekt mellem den velkendte kultur og det nye fra vikaren. Især er det godt, hvis samarbejdet mellem vikar og kontaktperson er skemalagt, da samarbejdet forstærkes ved, at der ikke kan opstå usikkerhed om samarbejdets form, varighed og gyldighed.

Tolerancen må gensidigt være mellem ledelsen, lærerne og vikaren, at opgaverne løses, så godt de kan ud fra de betingelser, der er tilstede.

Det er en selvfølge, synes jeg, at man hilser på hinanden, at der er øjenkontakt, og at man gensidigt påskønner hinandens indsats, at sige godmorgen og farvel.

Lidt inspirationsnoter

I samarbejdet er det:

Ledelsens ansvar at være tydelig på rammen både for den tilkaldte medarbejder, lærerne og andre samarbejdspersoner.

Tilkaldt på timeløn
– at møde til tiden
– at hente dagens plan som aftalt
– at hente og aflevere nøgler som aftalt
– at anvende skolens it-udstyr som aftalt
– at sørge for lokalet er ryddet op
– at der er lukket vinduer
– at dørene er låst
– madkundskabslokalet er rent
– at få information om, hvem der skal, kan kontaktes omkring it udfordringer, lønudbetaling etc.
– at følge den plan der er beskrevet, så vidt det er muligt
– at skrive en kort besked til den faste underviser efter endte lektioner

Længerevarende dækning af skema (5 uger +)
– bedst at den tilkaldte er i et fast skema, så der er tilknytning til klassens teams
– overlevering af slutmål for emner og produkter og ikke bare overlevering af tema og bøger

Lærernes adfærd
– at skrive eller sige tak for info
– at bidrage til samarbejdet ved at erfaringsdele, hvis nødvendigt
– at undgå at gå mellem elever og den tilkaldte medarbejder i begyndelsen af en lektion, da opstarten er vigtig i forhold til at få styr på, hvor mange elever der er og få struktur på tavlen om, hvad det er, vi skal i dag

– at overlevere materiale ud fra videns-, færdigheds- og slutmål. Slutmål for tema og produkt da vikaren ellers arbejder i blinde.