Kategoriarkiv: Relationskompetence

Modig og på vej …

Jeg ser mig selv undervise på en professionshøjskole, efteruddannelse af undervisere, ungdomsuddannelse eller som konsulent inden for udvikling af undervisning, inklusions- og trivselsarbejde. Vejledning og aktivering unge og voksne er bestemt også mit interessefelt. At understøtte forskning med praksisindsamling af data ville være et scoop ;-).

Hvad nu?

Efter at have brugt adskillige år på at finde ind til mig selv og hvilket arbejdsliv der passer til mig, er jeg nu i den heldige situation at jeg har tid til at mødes med dig der som jeg er interesseret i at udveksle ideer og oplevelser om det vi ser der sker i vores uddannelsessystem. Jeg er parat til nye udfordringer og vil se frem til inspirerende snakke med dig og andre som kan bringe mig nærmere til det rette arbejde i det offentlige eller private arbejdsmarked.

Hvad er det så jeg vil

Jeg vil gerne mødes med dig der kan se nogle fællestræk som responderer med dit arbejdssted og sunde arbejdsmiljø. Jeg kan byde ind med dansk og samfundsfag EUD/EUX, DSA, samfundsfaglige undervisningsforløb, specialpædagogisk sparring, konsulentarbejde i udviklingsforløb eller vejledning af unge og voksne. Min sidste ansættelse var med fokus på unges valg af job eller uddannelse, rekruttering af unge, brobygning mellem andre uddannelsesinstitutioner og undervisning i faget frisør, Samfund og Sundhed.

Det heldige det er

I de seneste år har jeg høstet helt utroligt mange erfaringer i alle mulige retninger. I det private liv er det oplevelser med alt det jeg elsker som rejser, yoga, dans, gourmet mad, wellnessophold og som noget nyt at sove i shelter og at vandre. Ham jeg oplever alt det her med er min kæreste Morten, som jeg også er flyttet sammen med.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Shelter Strandkær Strand, Ebeltoft Vig – Kreta yogaophold, Tid til ro

At opleve tosomheden også når det er svært

Det svære er når tingene ikke helt bliver som planlagt. Arbejdet jeg var så glad for, havde en tidsbegrænset periode, men derfor var min glæde og mit håb at kunne blive der i mange mange år. Sådan blev det ikke – måske er det godt, måske det bedste, ingen ved det, men uanset finder jeg nye veje mens jeg går.

Arbejdserfaringer

De sidste år har jeg lært at man ikke kan stå alene. Det er i fællesskabet man udvikler sig fagligt og socialt. Det er også i fællesskabet man kan hente den støtte der skal til når det er svært. Det er i fællesskabet at retning og forståelser forløses og omsættes til praksis uanset om man er underviser på det ene eller det andet uddannelsesniveau.

Engagement

Mit helt store engagement og fokusområde er at vores unge klarer sig bedst muligt. Det er både derhjemme og når vi møder dem i vores uddannelsessystem. Mange unge i ungdomsuddannelserne har haft helt utroligt dårlige oplevelser i grundskolen. Nu er dette skriv ikke en anklage og kritik til grundskolen, men mere en forståelsesramme om at møde de studerende anderledes end det de har oplevet fagligt og socialt når vi møder dem i uddannelsessystemet, og det er uanset uddannelsesniveau.

Hvordan gør man så det?

Den første forudsætning er at man forholder sig relationelt  til vores uddannelsesunge i et ligeværdigt og alligevel asymmetrisk perspektiv. At møde vores unge med det de har med i bagagen. Det skal vi fordi det er samfundsbestemt at man som elev lovpligtigt SKAL møde op i grundskolen også når det gør allermest ondt.  

Elevernes autonomi, selv- og medbestemmelse

Nu er det jo ikke sådan at vores studerende helt laissez fair skal styre alting, det handler nærmere om at de får indflydelse på egen undervisning, undervisningsformer og at deres feedback tages alvorligt. Det er alt fra valg af emne indenfor læringsmålene, måder at arbejde på og med hvem. Alt for ofte er hele undervisningsforløbet planlagt inden start og det kan betyde en meget lille indflydelsesgrad til eleverne især hvis det er en nervøs og usikker underviser som blot skal have undervisningen til at fungere. Eller undervisere der har mere fokus på sig selv end de studerende de har modtaget.

Høj faglighed kan det lykkes?

Kan et højt fagligt niveau lykkes samtidig med at vi skaber trivsel og læringsrum for holdets sociale kompetencer og de studerendes personlige udvikling. Den personlige udvikling opstår i rummet mellem den studerendes hjemmesfæren og uddannelsesstedet. Måden at forstå det på er at den studerendes mødes i de overbevisninger og erfaringer som så enten autentisk understøttes eller forsøges mødt på anden vis end det indtil nu tillærte mønster. De sociale kompetencer tilegnes for eksempel gennem underviserens rammesatte strukturer for gruppe-, to-mands- eller klassearbejde. Man kan sige det høje faglige niveau kommer til udtryk ved en velforberedt underviser som er i stand til at træffe bevidste valg i forhold til arbejdsmetode og de interaktioner der optræder i rummet.

Men også en underviser der til stadighed udfordrer sine kompetencer gennem frivilligt arbejde, efteruddannelser og opsøgende på nye fagtendenser understøttet af forskning.

Frivilligt arbejde

Jeg har haft stor gavn og glæde ved at involvere mig som rollemodel ved DigiPippi og Coding Pirates. Begge frivillighedsprojekter der drejede sig om at skabe mulighedsrum for at vores børn og unge kunne arbejde med digitale teknologier. Center for Digital Pædagogik (CfDP) er en frivillighedsorganisation som på forskellige måder støtter unge med problemer online.

De sidste kurser har været online om brug af kunstig intelligens AI i undervisningen og Job indenfor ESG bliver en gamechanger – sådan kommer du i spil.

Artikel- og bogophold

Mit foretrukne sted at skrive artikler, manus til en bog og afslapning på samme tid er som besøgende på Hotel Vejle Fjord.

Jeg glæder mig.

Det bedste sted er saltvandsbassinet. Lige der i saltvandsområdet er der plads til både sanser og tænkning på en og samme tid.

Inspirationslink

Dette er hjælpekunst. At man, naar det i sandhed skal lykkedes en at føre et andet menneske hen til et bestemt sted. Først og fremmest må man passe på med at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (Søren Kirkegaard 1813-1855)

  • Link Aarhus Universitet . Forskningsbaggrund: Kombinationsprojekt . Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
  • Link Louise Klinge. Børnene dér elsker deres skole. Inspirationsskole Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge.
  • Link EMU Motivation i udskolingen gennem engagement og projektbaseret læring
  • Link Aalborg Universitet. Problembaseret læring.

  • Link Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum). Lyst til læring EUD
  • Link Center for Digital Pædagogik (CfDP). Gruppechat online med unge der har det svært
  • Link Coding Pirates. Programmering for børn og unge
  • Link HeadSpace. De laver workshops til skolerne . En at tale med for børn og unge.
  • Link Mary Fonden. Trivselsopgaver til skolerne.

  • Link Artikel Nelleberg. Oplevelsesartikel om at undervise på en erhvervsskole.
  • Link Artikel Jyllandsposten, Kasper Støvring. Vi har indrettet arbejdslivet forkert. At bygge på den indre motivation snarere end ydre incitamenter er ikke et argument for at arbejde mindre, men bedre og mere lystfyldt, mere motiveret.

  • Link til Hotel Vejle Fjord. Er du tidligt ude kan man på hverdage få et eneophold til 1200,00 kr. pr. nat med brunch, 2 rette til aften og wellnessafdelingen.

Det skal komme nedefra, men styres oppefra – undervisning på erhvervsuddannelserne

Det fede var den dag, hvor nærmeste uddannelsesleder Thomas Linde Dideriksen, Grundforløb 1 (GF1) kiggede forbi for at sige hej til eleverne, elevernes familie og venner som var på besøg fredag i uge 3 af det 20 ugers Styling og Livsstils forløb. Som medarbejder følte jeg der var interesse for initiativet, hvilket smittede af så også eleverne oplevede at vi var i gang med en helt særlig og betydningsfuld dag. En dag, hvor dem vi har tæt på i vores liv var velkommen til at se hvilken ny hverdag der nu udspilles efter grundskolens afslutning for de nye GF1 elever på Styling og Livsstil, Aarhus TECH.

EUX og EUD, Ungedivisionen, Styling og Livsstil, Thomas Linde Dideriksen, uddannelsesleder, Aarhus TECH, 2022

Vores dag var et selvstændigt initiativ som opstod fordi vi fik adgang til en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet link, hvor der blandt andet stod beskrevet at forældre, lærer og venners opbakning øger sandsynligheden for at en elev gennemfører sin uddannelse.

Eksemplet med denne enkeltstående forældredag er fremhævet, fordi det er en nem måde vi tidligt i erhvervsfagsundervisningen kan aktivere elevernes allerede eksisterende netværk og samtidig spotte elever som er udfordret af et manglende netværk. Vi får ligeledes positivt mødt hinanden inden eventuelle fraværssamtaler.

For at vi bedst muligt kan gøre brug af hinandens viden kræves der nogle helt særlige dataunderstøttet ledelsesstrukturer. Der er noget vi er fælles om for at få læring til at lykkes for både elever, undervisere og ledelse.

Pædagogisk læringsfællesskaber

Opbygningen af et pædagogisk læringsfællesskab (PLF) følger de samme strukturer uanset om det er på ledelses- eller medarbejderniveau (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Det drejer sig om fem kernepunkter.

  1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen (ledelsesarbejdet)
  2. Fokus på elevernes læring
  3. Brug af data: Systematisk undersøgelse af elevernes udvikling
  4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte
  5. Fælles kompetenceudvikling

At arbejde med kernepunkterne fra PLF er et langt og sejt træk der skal arbejdes bevidst med over tid før det naturligt opstår. Det vigtigste ledelsen skal fokusere på er kerneydelsen altså elevernes læring og trivsel , der skabes forudsætninger for gennem arbejdet med underviserne.

PLF på ledelsesniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen, undervisningen og ledelsesarbejdet

I det professionelle læringsfællesskab for ledere drejer det sig i første omgang om at blive enige om hvilken vision og pædagogisk tilgang man ønsker for skolen, undervisningen og ledelsen for at alle i ledelsen trækker i samme retning. Et fælles pædagogisk sprog er vigtigt for at styrke den fælles retning.

2. Fokus i ledelsen er på elevernes læring

Prioriteringen af to-do-opgaverne hos lederen skal sigte efter at give det bedste mulige læringsudbytte hos eleverne.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af undervisningen og elevernes udvikling

Der skal være systematisk kvalitativ og kvantitativ dataindsamling om elevernes læringsudbytte. En af de vigtigste opgaver i ledelsen er sammen at finde ud af hvordan det indsamlede data skal forstås, og hvordan der kan udvikles på den dataindsamlede viden om elevernes læringsudbytte.

4. Kollektivt ledelsesansvar for skolens udvikling og elevernes læring

Det kræver organiseret samarbejde i en ledelse for at løfte den komplekse opgave det er at drive skoleudvikling. Det kræver konstant sparring med hinanden for at opleve at løfte opgaven som én samlet organisme.

5. Fælles kompetenceudvikling for ledergruppen

At ledelse bruger hinandens kompetencer er vigtigt , men også det at udvikle nye kompetencer der hvor kompetencemanglerne er i ledergruppen.

Ledergruppens udvikling kan organiseres på mange måder, men uanset hvilken form er udgangspunktet elevernes og undervisernes udviklingspunkter.

Der er en tendens der peger i retning af at et godt ledelsesudviklingsarbejde styrkes gennem

  • velforberedte og fokuserede møder
  • kontorfællesskaber mellem dem der arbejder tættest sammen
  • beslutte sig for at læse bøger og artikler sammen
  • udvikle den indbyrdes kommunikation så man får modige dialoger med hinanden

Ledernes undersøgende cyklus

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 4)

PLF på medarbejderniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen

For at undervisningen kan lade sig gøre er det nødvendigt at man i organisationen er enig i hvad undervisernes opgave er, og hvordan skolen skal udvikle sig. Det er kriteriet for at lederne kan sætte retning og udvikle kriterierne for undervisernes opgave og kvalitet af undervisningen.

2. Fokus på elevernes læring

Det vigtigste er elevernes læring og IKKE hvad underviseren selv synes er veltilrettelagt og god undervisning.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af elevernes udvikling

Systematiske undersøgelser af hvad eleverne lærer. Underviseren har som regel en mavefornemmelse om hvordan det står til, men der opstår ofte blinde vinkler og fejltolkninger af elever og klasser, derfor er det vigtigt med systematiske evalueringer.

4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte

Underviserne skal for at øge elevernes trivsels- og læringsudbytte sammen skabe et billede af hvordan eleverne fungerer, ikke fungerer med afsæt i forgående indsamling af systematisk data. I et kollegafællesskab koordineres undervisningen for at imødekomme og ændre på den undervisning som ikke fungerer.

5. Fælles kompetenceudvikling

Især det der ikke går godt er med til at udvikle både undervisere og ledere. Den fælles kollegiale sparring og dialog er en bedre udviklingsstrategi end kurser ude af huset.

“Sammenfattende kan man om PLF for lærere sige, at det, de gør sammen uden for klasseværelset, er lige så betydningsfuldt for elevernes læring som det, de gør inde i klasseværelset” (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Og vi skal væk fra og hen imod

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3)

Også teamsamarbejde kræves struktureret fra ledelsen med tydelige krav og forventninger. At der er udvalgt en teamleder, hvor der er klar legitimitet og rollefordeling i forhold til teamets øvrige deltagere. At ledelse sørger for at teamet er skemalagt. Indbyrdes i teamet aftales fælles normer og regler. Ledelsessparring med jævne mellemrum (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3).

Psykologisk tryghed på arbejdspladser

Der er 7 principper som understøtter medarbejdertryghed i organisationer (seminar.dk)

  1. Vær tydelig, tydelig rammesætning fra ledelsen
  2. Gør det ok at fejle, at lære af fejlene
  3. Vær nysgerrig, “Hvis vi vil øge graden af psykologisk tryghed, er opgaven, at vi også får dem i tale, som ikke kommer af sig selv” (seminar.dk).
  4. Udvis reel lydhørhed, ”Vi har faktisk ikke brug for at være enige, men vi har brug for at have et fællesskab, hvor vi kan finde ud af tingene med mennesker, som ikke er som os selv” (seminar.dk).
  5. Lad din sårbarhed træde frem, ”Tillid kommer ikke af sig selv, men for at skabe tillid, er vi nødt til at opføre os som om, tilliden allerede er til stede.Det vil sige, at vi – selvom det kan være svært – er nødt til at turde vove os lidt frem, for i det øjeblik vi gør det, bidrager vi til at skabe tilliden og transparensen” (seminar.dk).
  6. Undgå at de negative følelser hober sig op og smitter
  7. Tjek om alle er med

Webinar 22 maj 2023 – Syndicate – (link)

Psykologisk Sikkerhed

Noter til webinaret (link – youtube) fra Syndicate med Katrine Hald Kjeldsen og Nina Lilholt :

Psykologisk sikkerhed er afgørende i enhver organisation, men hvorfor er vi så pivringe til det?

Hvad hvis vi var mere konsekvent med at lede mod psykologisk sikkerhed. Det betyder ikke at vi vil bestemme, men at turde tage snakkende og stille forventninger om hvad det er vi vil se og hvad vi ikke vil se. At vi som ledere kan stoppe op og reflektere over og om at lige der fik vi bremset og ikke lyttet på den ide der kom fra en medarbejder. At vende tilbage undskylde og sige at man gerne vil høre hvad det egentlig var medarbejderen havde af ideer.

Vi må anerkende at vi vil snuble i starten, men/og at vi er på vej.

Vi har alle et ansvar for den psykologiske sikkerhed på arbejdspladsen.

Ledere har dog et særligt privilegium i forhold til at vise vejen mod psykologisk sikkerhed. Hvordan kan det ledes mere stabilt og konsekvent.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023

Fokus på at lære fremfor at nå et bestemt mål. Modeller adfærd ved at være nysgerrig og stil de gode spørgsmål. At turde at gå ind i konflikt. Indrømme egne fejl.

Psykologisk sikkerhed handler om det kollektive fællesskab og retning, hvor ledere går forrest.

De seks mest indflydelsesrige på medarbejders psykologisk sikkerhed

  1. Kollegial opbakning meget
  2. Kollegial fællesskabsfølelse
  3. Kollegial afhængighed af hinanden
  4. Teamdesignet betyder mere end at lede det enkelte individ
  5. At turde dele information
  6. At vende tilbage igen og igen

Vi skal som ledelse kigge på systemet og det der er rundt om vores teams.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023

21Skills i undervisningen er andet end excel, padlet og kahoot, det er en måde at tænke på.

Skills i det 21 århundrede handler om kompetencer til forskellige samarbejdsformer, innovation, videnskonstruktion, It og læring, selvevaluering og kompetent kommunikation. Det at eleverne forstår egne og andres kompetencer betyder, at de bedst muligt bidrager til hinandens udvikling og læring (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk).

Jeg står for brobygning mellem grundskolen og Styling og Livsstil, Aarhus TECH. Der kommer mange hold over flere uger. Jeg gør det som jeg så mange gange tidligere har gjort nemlig besluttet mig for, at jeg hver gang afprøver et eller andet nyt , anderledes og uprøvet.

Padlet og kahoot er to meget brugte læringsressourcer i undervisningen i mange sammenhænge og fag. Kahoot bruges ofte, hvor eleverne eller underviseren udvikler evaluerings spørgsmål til hinanden inden for emner der lige har været arbejdet med i undervisningen. Kahoot giver mulighed for at bruge allerede producerede quiz som er tilgængelige på platformen. Eleverne kobler sig på Kahoot med en kode og vælger et navn, som vises så man uden at udstilles alligevel synligt kan se, hvor mange rigtige/ikke rigtige svar, der er, og hvem der har flest rigtige/forkerte svar.

Det eneste der adskiller denne form for quiz fra den analoge papirevaluering eller tipskuponversionen er, at den kan uploades på smartboardet og alle på samme tid oplever stemningsfællesskab omkring at svare rigtigt eller forkert. Samarbejdsformen læner sig ind i en behavioristisk vurderingstilgang, da eleverne vinder eller taber alt efter hvor mange de har svaret rigtigt.

Padlet er en online tavle som kan bruges som en digital opslagstavle, svar på spørgsmål, brainstorm, notater, planlægning og meget andet. Padlet kan bruges hybridt da eleverne og underviserne kan arbejde uafhængigt mellem tid og sted og alligevel følge med i det hinanden producerer. Platformen bidrager derfor udvidet til, hvordan eleverne kan samarbejde i undervisningen.

I undervisningen er der nogle læringsaktiviteter som virker bedst analogt og andre digitalt. Eleverne ønskede på et brobygningshold så meget praktisk som muligt. Vi lavede derfor 3 workshops. En var med at vaske hår på hinanden to og to, en anden med styling og opsætning af langt hår på enten dukkehoved eller hinanden, en tredje med produktion af tøjkollektion. Når de var færdig med en workshop roterede man. Eleverne bestemte selv, hvornår de roterede, de skulle dog blive minimum 45 min ved hver station. De måtte gerne blive i længere tid end de 45 min. besluttede vi. To elever ønskede at vaske hår på dukkehoveder, hvilket kunne lade sig gøre uanset det ikke er noget vi plejer at have som aktivitet. Eleverne uploader fotos fra dagene. Efter rundvisningen gik eleverne selv rundt og interviewede elever og undervisere fra GF2 og hovedforløbet fra Trends og Gastronomi. Det virkede godt for besøgsholdet selvom at de også synes, det var svært. For vores faste elever og undervisere virkede det for forstyrrende for nogle, så jeg går og summer over, hvordan jeg kan få den mulighed til at fungere med skolen og brobygningsholdene.

Eleverne uploader fotos for dagen på padlet. Et indkig i brobygningsworkshop Styling og Livsstil, Aarhus TECH, 2023
Tøjcollektion, Aarhus TECH, 2023

Hvordan ser det så ud hvis man i erhvervsundervisningen vil arbejde med eleverne udfra Skills i det 21 århundrede? Underviserne kan fx lade eleverne arbejde projektorienteret, hvor eleverne selv finder på hvad de vil lave, selv indhenter tilbud og bestiller materialer, selv finder ud af hvordan de kan få hjælp fra andre grupper eller eksperthjælp udefra. På den måde udvikler eleverne et selvbevidst sprog i samarbejde med underviseren om hvilke Skills der praktiseres og hvilke de har brug for at udvikle på. Eleverne kan individuelt lave en portfoliomappe i bookcreator som dokumentation for, hvad de har været igennem og har lært. Det er også en måde at kunne kommunikere om den feedback som eleverne kan give hinanden og få fra underviseren undervejs. Portfoliomappen er også god at have med sig videre i forløbet , når der skal søges læreplads og mens man er igang med sin uddannelse.

QR til padlet 10. klasser brobygning og Aarhus TECH

Det handler om elevernes selv- og medbestemmelse for at kunne danne, uddanne og udvikle elevernes demokratiske samarbejdskompetencer. Samtidig med at arbejdet i undervisningen stiller krav til at eleverne kritisk skal kunne vælge den analoge eller digitale teknologi der giver bedst mening til fremstilling og formidling af produktet.

21Skills – sammenfatning af kompetencer (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk):

Kollaboration

  • Værdi = at man er sammen om noget
  • Samarbejde med fokus på rollefordeling (vante/uvante roller)
  • Bedre arbejde end hvis man gjorde det alene
  • Træne og skærpe stærke sider og udvikle svage sider
  • Fælles koordinering, organisering og udførelse
  • Man har selv været med til at uddele roller og hvilke roller der var brug for til opgaveløsningen
  • Fælles bidrag til opgaveløsningen
  • Alles bidrag har været lige vigtig

Link: Innovation (der er eksempler når man scroller ned )

  • Lade eleverne gennemføre opgaver, som de ikke allerede kender svaret eller løsningen på.
  • Lade eleverne bidrage til undervisningens planlægning gennemførelse og evaluering OG inddrage alt der er muligt som kommer fra eleverne
  • Lade eleverne arbejde med løsning af virkelige problemer.
  • Arbejde innovativt ved at lade eleverne præsentere deres idéer, design eller løsninger for et mennesker uden for klasseværelset.

Link: Videnskonstruktion

  • Viden bearbejdes
  • Analysere
  • Danne synteser
  • Forskellige evalueringsperspektiver i forhold til data
  • Skaber selv viden
  • At eleverne kommer udover udenadslære
  • At tænke selv
  • Sprogbrug om at vi skaber ny viden er vigtig at få for eleverne fra underviseren
  • Eleverne skal vide at de analyserer, danner synteser og evaluerer når det er det de gør
  • At sætte viden fra det ene fag over i det andet fag
  • Kobler viden sammen fra forskellige fag for at skabe dybere viden
  • At man fx arbejder med reklamer i dansk og at erhvervsfaget i forlængelse heraf arbejder med at skabe prototyper til brug i reklamen

Link: It og læring

  • Er der brug for IT
  • Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af It

Link: Selvevaluering

  • At eleverne selv planlægger, hvordan, hvornår, hvem og hvor
  • Portfoliomapper
  • Dagbøger
  • Feed up, feedback, feed forward
  • Peer feedback (Erhvervsdidaktisk opslagsbog 2023, Brodersen Anna, Riis Marianne, s. 105)
  • Effektiv feedback fra underviser

Link: Kompetent kommunikation

Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk)

Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk).

Man kan også kalde det et udviklingslaboratorium, hvor man ikke gør det som man plejer og heller ikke kender udfaldet.

Link til en video fra et projekt på læreruddannelsen omkring tekfaget.

Link (CFU for erhvervsakademi og professionshøjskole) til 21iskolen, hvis man er mere nysgerrig på, hvordan man kan didaktisere sin undervisning udfra kollaboration, innovation, videnskonstruktion, teknologi, feedback og kommunikation (Link).

Digitale ressourcer til undervisningen

Link til Kahoot
Link til Thinglink

Link til Book Creator
Link til Trello
Link til blogger
Link til Pic Collage
Link til Voice Memos