Erhvervsuddannelser: Fødevarer, jordbrug og oplevelser | Kontor, handel og forretning | Omsorg, sundhed og pædagogik | Teknologi, byggeri og transport

Dette er hjælpekunst. At man, naar det i sandhed skal lykkedes En at føre et andet menneske hen til et bestemt sted. Først og fremmest må man passe på med at finde ham der, hvor han er, og begynde der (Søren Kirkegaard 1813-1855).

Det udviklende fællesskab

Erhvervsskolernes grundforløb (GF1, GF2) modtager nye elever en eller to gange om året til 20 ugers forløb. Det kræver målrettet forberedelse, som kan understøtte erhvervsfagslærernes kendskab til elevernes faglige niveau, sociale adfærd og personlige måder at være på individuelt og i fællesskabet.

De første uger er afgørende for at få udviklet fællesskabet som et bindeled mellem elevens motivation, trivsel og lyst til at komme i skole de næste mange uger. Jeg har oplevet at eleverne kommer i skole selvom de er kede af det, fordi de føler sig som en del af et fællesskab.

At de er der for hinanden når hverdagen gør ondt derhjemme med forældrene, kæresten, vennerne, skolen eller andet.

Tip: Sammen om det fælles tredje

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, AROS , Salvador Dali 2023

Indikatorer for lav elevtrivsel

I trivselsundersøgelsen fra 2023 er der i gennemsnit 5,3 % elever, som ikke trives på erhvervsuddannelserne flest på grundforløbende. Mistrivslen er ligeligt fordelt på køn (Link UVM 2023). Derfor er det yderst relevant at forholde sig til, hvordan man faciliterer undervisningen for at flest mulige elever får gode, læringsrige, personlige, sociale og faglige oplevelser med sig derfra, så de efterfølgende forhåbentligt har etableret netværk med nogle fra holdet, have mod på livet og nye oplevelser.

Relationskompetent

Louise Klinge er skoleforsker og har skrevet om, hvad hun ser, der skal til for at eleverne oplever sig set, hørt og forstået på uddannelsesinstitutionerne.
“Som ledere af et klassefællesskab har lærere en definitionsmagt, der afgør, hvem og hvad  der er forkert, og hvem og hvad der er i orden. At agere relationskompetent handler om at forvalte den magt på en måde, der styrker børnenes læring og trivsel” (Link Relationskompetence i 10 trin).

De første tre ugers forløb kan inddeles som nedenfor skitseret.

Vellykkede første uger giver mange gode uger: De første uger er afgørende for at udvikle et fællesskab, der styrker elevernes motivation og trivsel.

De første 3 ugers forløb kan inddeles som nedenfor skitseret

Tip: Værkstederne kan med fordel planlægges med opstart i uge 3 GF1 og uge 2 GF2

Ugerne 1., 2. og 3. introforløb: En god ide er, at det både er erhvervsfags- og almenunderviserne, der sammen deltager om og sammen har planlagt ‘Lær hinanden at kende aktiviteter’ og udvikling af klassekontrakt. Klassekontraktens udformning skal rammesættes så alle elever oplever at have haft indflydelse på reglerne. I processen arbejdes der med elevernes samarbejde, evne til diskussion og indflydelse.

Uge 3. trivselsforløb, værkstedsarbejde, forældre og vennebesøg: Facilitere trivselsforløb, hvor man fx bruger Mary Fondens forløb (link – tag kontakt til dem) eller får besøg af andre aktører. Det kan være Headspace, Red Barnet eller lignende. Værkstedsarbejde og forældre/vennedag med kaffe og åbent værksted.

De sidste 4 – 20 ugers forløb fortsætter  med trivselsarbejde, dannelses- og værkstedsforløb: Fokus på at vedligeholde elevernes trivsel gennem individuelle samtaler og fællesskabende dannelse- og værkstedsarbejde.

Tip: Mød eleverne med et stort JA til alt det de foreslår som rent faktisk er muligt og med lidt snilde kan lade sig gøre

Den første forudsætning er at forholde sig relationelt til de uddannelsesunge i et ligeværdigt og alligevel asymmetrisk perspektiv. At møde unge med det, de har med sig i bagagen, fordi mange unge som vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse ofte har mange dårlige oplevelser med sig fra folkeskolen/grundskolen.

Det er i de første uger at underviserne griber og henter de vigtige første elevadfærdsinformationer som danner grundlaget for måden at planlægge de kommende ugers værkstedsaktiviteter på.

Start med noget nemt og velkendt

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Indgang ved Aarhus TECH 2022

Der er god tid – hele 20 uger til at få opbygget et sundt og godt fællesskab mellem eleverne, så der skal ikke hastes afsted, da det mere handler om, at de unge får smag for, at det er rart at være i uddannelsessystemet. De skal selvfølgeligt også være sammen om det, der er deres fælles interesse, nemlig værkstedsfaget. På erhvervsskolernes grundforløb er der flere grunde til at værkstederne med fordel kan planlægges til opstart i uge 2 GF2 og uge 3 GF1 af et 20 ugers forløb. De første to uger er afklarende i forhold til, om en elev er det rigtige fagretningssted.

Underviseren har også de bedste forudsætninger for at skabe fællesskabsforløb, som kan danne grundlaget for den pædagogiske tilgang, metodevalg og det faglige niveau, når værkstedsundervisningen skal i gang – med fokus på elevernes måder at samarbejde på, faglige niveau og trivsel.

Jeg har i tidligere artikler skrevet om, hvordan modtagelsen af nye elever på en erhvervsskole kan tilrettelægges (Link 26 februar 2023, Link 24 januar 2024). De første uger danner grundlaget for det senere arbejde med elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. At inkludere elevernes digitale færdigheder i disse første uger vil give god mening. Det kan være de skal fortælle om sig selv i et bestemt eller  et selvvalgt digitalt medie. Der kan differentieres (Erhvervsdidaktisk opslagsbog, differentiering, s. 55) ved måden fremlæggelsen foregår – verbalt, video, fotos, film tekst i fx Canva, Trello. StudieTube kender de fleste elever fra grundskolen(Link). StudieTube er en GDPR-beskyttet platform med digitale værktøjer.

Hvordan kan de lide at arbejde

Udarbejd et spørgeskema dag 1 eller 2 om man kan li at arbejde solo/gruppe/hele klassen, hvilke digitale arbejdsprogrammer de kender, hvad de synes, der er svært. Svarene kan bruges som guidelines i planlægningen af samarbejdsformer, metoder og arbejdsredskaber til de kommende ugers undervisning.

Tip: Aktiviteterne i de første 2 uger indeholder muligheder for at eleverne oplever autonomi, selv- og medbestemmelse

At være didaktiker betyder, at der er mange overvejelser inden forløbet planlægges. Hvem kommer, hvor mange, hvad er elevernes baggrund, hvordan har de haft det i grundskolen (Link UVM), hvordan kan de lide/ikke li at arbejde, hvordan samarbejder de, hvem har brug for at skærmes, hvem splitter og hvem samler holdet?

Det handler om elevernes medbestemmelse, selvbestemmelse og samhørighedsfølelse og hvordan det faciliteres i undervisningen.

Start med noget let og genkendeligt

En aktivitet som er god at sætte i gang en af de første dage, er gode genkendelige gammeldags lege. Søg på nettet efter lege og regler. Print reglerne ud uanset, at man mener at vide, eleverne kender dem. Det er et greb, hvor eleverne kan grine og nemt kan fange hinandens øjne og blive enige om enten at droppe den printede udgave eller bruge den. Eleverne vil være opmærksom på, hvordan man som underviser anerkender eller afviser deres måder at være på. Det er de allerførste indledende rammesatte aktiviteter, som bidrager til at lære hinanden at kende.

Tip: Anerkend eleverne, også når de oplever en aktivitet som træls. Det er vigtigt at eleverne udvikler evnen til at være modig, kritisk og autentisk

Eleverne er sammen om det fælles tredje, mens de er i gang med at udforske de gammeldags lege. Det er et fælles tredje, som er genkendeligt og ikke svært. Nogle elever vil synes legene er barnlige, andre at det er ok sjovt. Som erhvervsfaglærer er det alletiders mulighed for at udvikle relationer med eleverne og få fornemmelse for, hvordan værkstedsfaget gennem solo-, par- og gruppearbejde kan udvikle klassens fællesskabsånd.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Gammeldags lege 2023

Kickstarte tværfaglighed, forældrebesøg og elevmotivation

At arrangere et tværfagligt besøg hos en anden fagretning i uge 2. Det tværfaglige arrangement skal gerne aktivere så mange lærings- og dannelsesaspekter som muligt. Fællesskaber på skolen styrker elevernes tilhørsforhold (Link EVA s. 44 ).

Det kan være et besøg hos malerne GF2 eller hovedforløbet, hvor malereleverne introducerer til farveteori og deres erhvervsfagsunderviser præsenterer malerfagets adfærdskodeks. Jeg har i en tidligere artikel beskrevet hvordan et GF1 hold besøgte GF2, og hvordan vi efterfølgende arbejdede i de lånte lokaler.

Vi lånte malernes lokale hvor eleverne sammen 2 og 2 fik malet uden om hinandens kroppe på afdækningspapir. Efterfølgende skulle de ved at male deres kroppe fortælle om dem selv og om deres drømme, savn og længsler for fremtiden. Nu når forløbet er slut, kan kropsmalerierne findes frem igen og nye fortællinger opstår. Hvad er som dengang for 18 uger siden, hvad er nyt og hvad har overrasket? (Link 24 januar 2024, Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning).

Tip: Aktivere glæde, motivation og lyst til at engagere sig

Jeg har skrevet om vigtigheden af at involvere forældre, bedsteforældre, søskende og venner ved at invitere på besøg. Det kan motivere eleverne at glæde sig til at vise rundt på skolen, vise prototyper frem eller invitere til åben workshop. Opbakning fra forældre kan øge gennemførelsen af uddannelsen (Link Forældre som ressource i overgangen til ungdomsuddannelse).

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Forældredag 2023

Tip: Arken: Per Kirkeby – mursten, Den Gamle By: værksteder eller alternative måder at bruge faget på

I de første uger på erhvervsuddannelsernes grundforløb er der gode muligheder for at finde inspirationsture i byens rum. Det er oplagt med tværfagligt forløb med andre fagretninger eller almenundervisere. Aarhus Teater har et fantastisk scenografilokale og kostumeafdeling. Arken har for eksempel lige haft en udstilling med murstenskonstruktioner af Per Kirkeby (Link), Den Gamle By har flere forskellige værksteder og arrangementer målrettet ungdomsuddannelserne (Link). Naturen kan også være en inspirationskilde til de næste mange ugers erhvervsfagsundervisning. Men også Handy Women (Link) kunne måske være et inspirerende oplæg som afsæt til samtaler om køn og fag. Måske Handy Women vil komme på gæstevisit.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Arken , Per Kirkeby, 2023

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Aarhus Teater 2022

Efter introugerne hvor eleverne i uge 3 har fremvist faget for familien og vennerne, er der fortsat fokus på at vedligeholde elevernes trivsel med individuelle samtaler og fællesskabende værkstedsarbejde. Man kan med fordel planlægge de første værkstedsforløb med en sværhedsgrad lavere end det laveste faglige niveau på holdet. Det er for at få alle med. I takt med at eleverne viser, hvad de kan, sammensættes eleverne, så de kan bidrage til hinandens progression. Cooperative Learning eller CL beskriver det som teams, hvor to faglige mellemstærke elever er brobyggere mellem henholdsvis en stærk og en svag udfra forskellige individuelle vurderingsparametre. Det kan være en elev har brug for at socialiseres, en anden at få hævet sit faglige niveau eller personlige udvikling ved at bidrage til de andre eller selv udfordres af gruppen. Gerne heterogene firemandsgrupper (Erhvervsdidaktisk opslagsbog, Gruppearbejde, s. 133, Cooperative Learning, gruppeinddeling, s. 24 ). Hvis behov kan man have et tvillingepar som støtte til hinanden så man istedet har en femmandsgruppe.

Lærerstyret gruppedannelse med blik for både fagligt og socialt udbytte (Link EVA s. 35)

Gruppearbejde er en central del af læringssituationen på EUD, og analysen viser, at det er vigtigt, at læreren tager ansvar for gruppedannelsesprocessen (Link EVA s. 35), hvis alle elever skal kunne komme til orde. Samtidig er det vigtigt at have blik for, hvordan gruppearbejdet kan styrke de sociale relationer i klassen og træne elevernes evne til samarbejde. En elev på hovedforløbet forklarer om den måde de arbejder i grupper på:

Vi skifter hele tiden grupper, og det er også godt, for så lærer man nogle andre at kende. Også det der med, at man skal have noget til at fungere, et samarbejde, når man sidder sammen i en gruppe. Det er vigtigt. Det er også noget af det, vi skal have med ud i vores hverdagsliv, der har vi jo meget samarbejde (Elev, hovedforløb, SOSU-uddannelse, Link EVA s. 35).

Lad os inspirere hinanden over en kop kaffe, zoom eller en “walk and talk” – glæder mig til at høre fra dig.

Min kommende artikel handler om Mindre snak og mere handling 🙂

Inspirationslink

Forskningsartikler og rapporter

• Link UVM. Indikatorer for lav elevtrivsel. Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasialeuddannelser og på erhvervsuddannelserne.
• Link EVA. Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne.
• Link Aarhus Universitet . Forskningsbaggrund: Kombinationsprojekt . Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
• Link EMU. Hvorfor er den professionelle relationskompetence så vigtig?
• Link Louise Klinge. Relationskompetence i 10 trin
• Link FILM (11 min.) Relationskompetence i erhvervsuddannelserne
• Link Louise Klinge. Børnene dér elsker deres skole. Inspirationsskole Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge.
• Link EMU. Motivation i udskolingen gennem engagement og projektbaseret læring
• Link Aalborg Universitet. Problembaseret læring.
• Link EMU. Forældre som ressource i overgangen til ungdomsuddannelse.
• Link EVA Evaluering af overgangen fra Forberedende Grund Uddannelse til erhvervsuddannelse Link til inspirationsmaterialer FGU-EUD

Eksterne samarbejde om trivsel

• Link Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum). Lyst til læring EUD
• Link HeadSpace. De laver workshops til skolerne . En at tale med for børn og unge.
• Link Mary Fonden. Trivselsopgaver til skolerne.

Artikler

• Link Artikel Nelleberg. Oplevelsesartikel om at undervise på en erhvervsskole.
• Link Artikel Jyllandsposten, Kasper Støvring. Vi har indrettet arbejdslivet forkert. At bygge på den indre motivation snarere end ydre incitamenter er ikke et argument for at arbejde mindre, men bedre og mere lystfyldt, mere motiveret.
• Link Undervisningsdifferentiering Hvad enhver underviser bør læse 😉
• Link Studenter som underviser hverandre: – Utfordrer alt vi trodde vi visste om effektiv læring.

Fagbøger

• Brodersen, Anna; Riis, Marianne, Erhvervsdidaktisk opslagsværk
• Kagan, Spencer; Stenlev, Jette, Cooperative Learning – Undervisning om samarbejdsstrukturer
• Hjort, Janne, Børn og Unge. Jeg kommer også i morgen. Projekt skulk.