Hvorfor skrive en blog

Jeg har lavet denne hjemmeside og blog for at fastholde mine tanker og mit fokus, om det der sker i uddannelses- og undervisningsmiljøet i Danmark.

Vi har mange dygtige forskere og meningsdannere på mange forskellige medier, derfor vil jeg samle artikler, videos og relevante podcasts til siden.

Jeg vil løbende fremhæve nogle af de dygtige mennesker, som jeg har stiftet bekendtskab med på de sociale medier, i undervisningssituationer og som foredragsholdere.

I denne min første blog vil jeg nævne Louise Klinge Nielsen som med sin ph.d afhandling og forskning om lærernes relationskompetence får sat fokus på, hvordan den manglende positive kontakt mellem lærer og elev kan gøre ubodelig skade for den enkelte elev i skoletiden.

Louise Klinge Nielsen debattere også gerne i blandt andet folkeskolen.dk (scroll ned i artiklen til kommentarfelt)

Link til Louise Klinge Nielsens hjemmeside

Link til Ph.d Lærerens relationskompetence af Louise Klinge Nielsen

 

Josefine Jack Eiby er mit helt stor forbillede, fordi hun utrætteligt bliver ved med at demonstrere andre måder og tilgange til det at være i lærer- og elevrelationen. Det er måder, hun og eleverne  indretter klasselokalet på, det er inddragelse af det digitale og elevernes med- og selvbestemmelse, som skinner igennem i de uploades, hun inviterer os andre med ind i på instagram, facebook, blog og twitter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *