Månedsarkiv: januar 2018
Internationalt samarbejde
Podcast: Didaktor 6 december 2017.
Artikel om samarbejde med eTwinning og tilskudsordninger.
Karsten Klokkerholm i samtale med Anders Schunk.
Noter
Ekstra undervisningslink til Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmateriale. Verdensklassen.dk
Internationalt samarbejde i skolen.
eTwinning er en fælles platform, som skoler og elever kan samarbejde på tværs af landegrænser.
Hvordan kommer man i gang?
Når man har lavet sin skole og klasseprofil, fungerer det lidt som Facebook.
Man har adgang til andre skoler fra mange forskellige lande, og deres ønsker til samarbejde.
- Tysklæreren i Danmark kunne måske være interesseret i at komme i kontakt med en spansk eller fransk klasse for at samarbejde på tysk.
- Det kan være i dansk, hvor man arbejder med svenske tekster, som kan profitere af at samarbejde med en klasse i Sverige.
- Kulturelle forskelle og kulturelle ligheder
- Opdager ofte først – hvilken læring efter forløbet
Fælles Mål i dansk er begrænset til at vejlede henimod arbejdet med de skandinaviske sprog
I Fælles Mål for sprogfaget engelsk står der skrevet, at der skal arbejdes internationalt.
Pink
Den åbne skole eller …
Den åbne skole eller skal vi lade som om … ?
At samarbejde med lokalsamfundets forenings- og virksomhedsliv i skolernes temauger finder jeg yderst interessant. Jeg er overbevist om, at det giver så meget mere mening for eleverne at skulle involvere sig i byernes forretnings- og foreningsliv end i et kunstigt konstrueret emne med voksentænkte arbejdsdelinger og problematikker i skolernes emneuger.
Link Undervisningsministeriet – Den åbne skole som inddrager sin omverden.
Link Skolen i virkeligheden
Emnerne og indfaldsvinklerne kan være mange, og der ville kunne differentieres i både læringsmål, samarbejdskonstellationer, arbejdsformer og stilladseringsgrad.
Byens virksomheder ville kunne involveres med konkrete problemstillinger som, hvordan får jeg solgt flere hindbærsnitter, bilvaske, vinterdæk, massage? Eller indretning af tandlægeklinikkens venterum og den lokale avis kan involvere eleverne i læserbreve, artikler osv. Et interessant tiltag kunne være, at lade eleverne i samarbejde med foreningerne om, hvordan kan vi få de af vores kammerater, som ikke har en fritidsinteresse til at få lyst til at komme og deltage?
Istedet for at rethink fortsætter mange skoler med at reproducere industrisamfundets arbejdskultur og struktur. Det er, som om tiden står stille, og man ikke endnu har opdaget globaliseringen og digitaliseringens muligheder.
Jonathan Løw forklarer begrebet disruption i videoen. At være forandringsskabende i skoleregi kræver en forandret skolekultur.
Ikke kun skolen og skolens ansatte, men også virksomhederne og foreningerne vil kunne profitere af samarbejdet.