Mit blik på undervisningen
Når jeg planlægger, gennemfører og evaluerer mine længerevarende skemaforløb, er det med afsæt i undervisningsministeriets videns-, færdigheds- og kompetencemål. Link
Og Synlig læring – Link
Det er naturligt for mig at inddrage eleverne i valget af emner, tilgange og arbejdsmåder. Link
Affaldsemne case1
Natur og teknologi: at arbejde “learning by doing”.
To 2. klasser og to 3. klasser.
Affald – at undersøge nedbrydningstid af kyllingeknogle, batteri, plastik, pap, banan m. skræl, banan uden skræl i jord i glaskrukker. Eleverne er i grupper og undersøger emnerne, inden de kommes i jord og i de kommende uger. Der anvendes fx lup, hvis man har det på skolen.
Der samles affald op på skolens område med en uges mellemrum. Det er for, at eleverne kan opleve, om indsamlingen har en effekt. Affaldet vejes og sorteres. En af 2. klasserne lavede affaldsskulpturer.
Vi arbejdede med viden fra affald.dk
Vi inddrog Skype for at vidensdele med en fagperson som pt. er i gang med et innovativt tiltag omkring intelligent design og frivillig affaldsindsamling med et entreprenørfirma og en kommune.
Eleverne i 3. klasse mente, at de vidste alt om affald. For at imødekomme elevernes oplevelse, valgte jeg, at klassen blev inddelt i fem grupper. Alle grupperne fik en planche, hvorpå de måtte skrive, tegne, lave mønstre eller graffit, om alt den viden de sammen i gruppen havde om affald. Derefter skulle hver gruppe fremlægge om emnet affald ud fra plancherne. Det efterfølgende affaldsforløb tilrettelægges med den merviden, som måtte mangle ud fra elevernes forforståelse. Det smarte ved fremgangsmåden var, at flere af de ofte umotiverede elever profiterede af planchefremstillingen, fordi de syntes, det var fedt.
Jeg lod mig også inspirere af Clio.dk og Gyldendal.dk
Link emu.dk Affaldsemner
Link emu.dk Skrald i naturen
Link emu.dk Forenklede fællesmål nederst på siden
Case2
FREELANCER
… og det at være og det at have kollegaer
Kollega: Hvor langt er du kommet i x-bogen?
Mig: Vi er nået til side xx.
Kollega: Uuhaa, det er godt nok langt, det er godtnok gået stærkt. Jeg vil næsten sige alt for stærkt…
14 dage senere.
Mig: Nu er vi nået til side xx.
Kollega: Uuhaa, det er godt nok langsomt, vil næsten sige alt for langsomt. Det når I godt nok ikke at blive færdig med før ferien….
What to do 🤔 ?
Case3 Sundhed og kost
Natur og teknologi: at arbejde ud fra selv- og medbestemmelse.
Kost og sundhed
EMU
Kompetance-, videns- og færdighedsmål efter 6. klasse: Eleven kan sammensætte et sundt måltid
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
Eleven kan vurdere enkle kost og motionsråd
Inspireret af:
Link Alt om kost
Link Clio – Maden som motor
Bliver passet op af to piger fra 5.D i et frikvarter.
Elev: Vi er godt nok sure!
Elev: Vi vil klage!!!
Mig: Såå, hvorfor nu det?
Elev: Jo, det er godt nok for dårligt, at vores parallelklasse gerne må lave mad i Natur og teknologi, når vi ikke må….
Mig: Okay – Hvem siger, at I ikke må?
Elev: Ja, vi skal jo bare lave en PowerPoint….
Mig: Lad os tale om det i timen, når vi ses over frokost.
Forud for pigernes klage er der sket følgende:
Jeg skal undervise i to 5. klasser i Natur og teknologi. I C klassen, da jeg introducerede emnet Sundhed og kost, var der to meget styrende og larmende piger, som havde forslået og insisterede på, at de gerne ville lave mad som afsluttende produkt indeholdende et oplæg om, hvad sund kost er samt, hvad deres valgte ret bestod af, og hvorfor de havde besluttet sig for præcist denne ret. Evt. suppleret med, hvad man yderligere kunne optimere retten med af ingredienser.
Pointen er blot, at klassen skal acceptere, der ikke er penge fra skolens side af, og at det derfor, er ok, at nogle afleverer som en PowerPoint istedet. Det er helt fint med klassen, og jeg får også grønt lys fra kontoret på skolen.
fortsættes …