Tag-arkiv: lærervikar

… at arbejde freelance i folkeskolen

At arbejde som freelancelærer i folkeskolen – synergetisk

Link til min hjemmeside med kontaktinfo.

At arbejde freelance i folkeskolen betyder en betydelig grad af frihed. Hvis man ikke er på dagpenge, kan man selv vælge, hvornår man har fri, og hvornår man vil arbejde. Som uddannet lærer er timelønnen for øjeblikket 262,00 kr. Pension skal man selv sørge for at betale til.

Skovvangsskolen i Aarhus har uploadet retningslinjer for deres tilkaldevikarer på deres hjemmeside. link

Det er klart, at jo mere en skole kan regne med dig, jo større er sandsynligheden for, at man bliver kontaktet dagen før eller samme morgen.

Der er stor forskel fra skole til skole og fra kollega til kollega på, hvordan man tages imod som ressourceperson.

Som timelønnede vikarer er vi ikke sikret gennem det tætte kollegiale samarbejde, som de fastansatte lærere indgår i. Som nyuddannede lærere er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være et lærings- og arbejdsgab i fremgangsmåden mellem os og det faste lærerteam. Det kan betyde, at det kan være meget vigtigt med ugentlig sparring med en fagperson omkring de/den klasse(r), man arbejder i over en længere periode.

Samarbejdet mellem den tilkaldte medarbejder og de faste lærere, styrkes ved at den tilkaldte medarbejder laver et kort skriv på skolens intranet om, hvad man nåede, ikke nåede og andre relevante ting.

Det er dejligt, når der er jævnligt feedback og løbende forventningsafstemning. For eksempel, hvis man midt i et forløb vælger en anden retning, da er det godt, hvis man er tilknyttet en kontaktperson, som kan give “grønt lys” på skolens vegne til de nødvendige ændringer. Eller kontaktpersonen kan komme med sine erfaringsbidrag, således at der opstår en synergieffekt mellem den velkendte kultur og det nye fra vikaren. Især er det godt, hvis samarbejdet mellem vikar og kontaktperson er skemalagt, da samarbejdet forstærkes ved, at der ikke kan opstå usikkerhed om samarbejdets form, varighed og gyldighed.

Tolerancen må gensidigt være mellem ledelsen, lærerne og vikaren, at opgaverne løses, så godt de kan ud fra de betingelser, der er tilstede.

Det er en selvfølge, synes jeg, at man hilser på hinanden, at der er øjenkontakt, og at man gensidigt påskønner hinandens indsats, at sige godmorgen og farvel.

Lidt inspirationsnoter

I samarbejdet er det:

Ledelsens ansvar at være tydelig på rammen både for den tilkaldte medarbejder, lærerne og andre samarbejdspersoner.

Tilkaldt på timeløn
– at møde til tiden
– at hente dagens plan som aftalt
– at hente og aflevere nøgler som aftalt
– at anvende skolens it-udstyr som aftalt
– at sørge for lokalet er ryddet op
– at der er lukket vinduer
– at dørene er låst
– madkundskabslokalet er rent
– at få information om, hvem der skal, kan kontaktes omkring it udfordringer, lønudbetaling etc.
– at følge den plan der er beskrevet, så vidt det er muligt
– at skrive en kort besked til den faste underviser efter endte lektioner

Længerevarende dækning af skema (5 uger +)
– bedst at den tilkaldte er i et fast skema, så der er tilknytning til klassens teams
– overlevering af slutmål for emner og produkter og ikke bare overlevering af tema og bøger

Lærernes adfærd
– at skrive eller sige tak for info
– at bidrage til samarbejdet ved at erfaringsdele, hvis nødvendigt
– at undgå at gå mellem elever og den tilkaldte medarbejder i begyndelsen af en lektion, da opstarten er vigtig i forhold til at få styr på, hvor mange elever der er og få struktur på tavlen om, hvad det er, vi skal i dag

– at overlevere materiale ud fra videns-, færdigheds- og slutmål. Slutmål for tema og produkt da vikaren ellers arbejder i blinde.