WiFive – det gode digitale fællesskab

Jeg er på besøg hos TDC. TDC har sammen med Danske skoleelever kursus om Det gode digitale fællesskab.

Noter

Oplæg v. Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP). CfDP er det første digitale “klubhus”. Der er flest piger som bruger Cyberhus som er en rådgivningsplatform online til børn og unge. For at få fat i drengene har de opbygget et drengesite “mitassist” som er spilopbygget. Man får point for oprettelse, hjælp til andre osv. Drengene taler mest om deres diller. Fx er min diller okay? Er den for stor? Er jeg homo? De svar de unge giver hinanden råd og point.

TDC samarbejder med Danske skoleelever om børns trivsel på nettet, fordi TDC sætter nye digitale ting i gang og derfor påtager sig ansvaret for at hjælpe og støtte en god digital adfærd online.

Der er almindelige børn, unge problematikker.

Så er der digitale problematikker som afhængighed, at blive snydt og mobning.

Der er også en generationskløft mellem børn, unge og voksne.

Unge mennesker “går ikke” på internettet. Nej, de er på nettet. I dag er vi digitale. Det sociale har ændret sig. Skolen har ændret sig.

De Digitale Unge

Den første divice får vores børn når de er 8,5 år. Inden da har de allerede være online på forældrenes devices.

Pigerne er hurtigere end drengene til at komme på de sociale medier.

Den Digitale Diskurs

Det børnene gerne vil have er at forældrene er nærværende. Det er indskoling og mellemtrin som er bekymret for forældrene.

Udskoling vil gerne at forældrene skal vide at de ikke er forkerte selvom de er online.

Digitale dage

Jo mindre skærm jo bedre eller?

0-6 år er børn 1,5 t. på skærmen om dagen

7-12 år er børn 3 t. på skærmen om dagen

13-19 år er børn 6 t. på skærmen om dagen

Ud fra de tal er CfDP ikke bekymret for børnenes skærmtid.

Forældrenes social klasse er afgørende for hvor meget børns skærmtid er. Det er belastede familiers børn, som har mest (dårlig) skærmtid. Skærmen bruges til at pacificere børnene med.

Skærmstidsdebatten er overdrevet, synes CfDP. Det er vigtigere at vi taler om kvaliteten af skærmtiden. Er det meget Netflix eller er det udviklende aktiviteter. Noget af det er bulgur andet er cheeseburger.

Det digitale døgn

Morgen = hvad er jeg gået glip af

Dagen = undgå kedsomhed, tænke på noget andet

Eftermiddag = noget at grine af, interesser, undgå kedsomhed

Aften = undgå kedsomhed, grine, opleve noget

CfDP er bekymret for mobiltid i skolen, da de synes skolen er kedelig.

Undgå kedsomhed – telefonen er altid sjov.

Unge kvinders søvn er forstyrret af mobiltelefonen.

Kedsomhed er vigtigt for at finde på noget kreativt. Istedet tager mange mobiltelefonen, så keder man sig knapt så meget. Tanken om at ville lære nyt forsvinder med mobiltelefonen.

Vandre, løbe, kano, kajak, klatring, overnatningsture, naturen, madklub, meditation,

Hvis vi tager telefonen koncentrere børnene sig bedre, leger bedre. Men de får ikke den digitale dannelse. Der mangler nogle tiltag til, hvordan telefonen kan integreres i undervisningen. Er det mon skolens forpligtelse eller forældrenes ansvar at lære børnene om hvordan man bruger telefonen i skoletiden? Ihvertfald er det forældrene det ringer i skoletiden.

F.O.M.O (Fear missing out) Bange for at være en dårlig kammerat.

Drenge 40% piger 66% ønsker at bruge mobilen mindre.

Mobilfri zoner er at få sund mobiltid, forældrene bryder reglerne. Så brydes det også for børnene. Vigtigt at forældrene overholder aftalerne. Forældrene kan inddrage børnene – altså tage dem med i den sms der skal skrives til mormor.

Teenagere fungerer ikke med skærmfri zoner, fordi der kan opstå noget uforudset vigtigt.

App forreste kan styre skærmtid. Et træ plantes eller dør.

Det vigtigste er dialogen med unge om det er vigtigt at mobilen er fremme lige nu og at der laves aftaler.

Facebook fylder mindre og mindre for unge under 25 år. Facebook er mest en kommunikationsflade. Invitationer og fællesskaber. Forældrene er også irriterende.

Insta er også hendøende ihvertfald for de 5 -10 årige. De synes det er kedeligt.

Insta for teenagerne er oplevelses- og venindebilleder. For drengene er det øl og træningsbilleder. Madbilleder er de mest kedelige.

Jeg er noget!

Jeg kan noget!

Jeg er sammen med nogen!

Instagram er big business. Der er penge i det. CfDP synes likes skal fjernes. Kristine Sloth når 50% af alle teenagere. Hun tjener godt. Fie Laursen er en reklamesøjle.

Insta 27.000

Youtube 125.000

Det kan være svært for børnene at gennemskue, at det er reklame og ikke fx Fie Laursen.

Snapchat er umiddelbart, sjovt, grimt, privat, intimt og hurtigt. Små børn elsker det. Børnene bliver holdt igang af Snapchat gennem Streeks. Kravet er at være online hver dag. Faktisk kan de købe sig til en Snapchat barnepige.

Man kan sige at det er beskidt markedsføring. Nøgenbilleder er ikke væk, fordi det virker som om de forsvinder.

Sikkerhed, overvågning,

Vigtigt at børnene ved hvordan Snapchat tjener penge. Det er et aktieselskab. De sælger vores data. Snapchat siger, påstår at de ikke tjener penge vores billeder og data.

Youtube #followforforllow

Vigtigt, hvem man ser og ikke hvad man ser….

Julia Sofia er helt fantastisk – menses, kæreste og

Rasmus Brohave – er digital storebror

Fie Lauersen er dum, men vi må tage hende seriøs. Sundhedsstyrelsen overfor Fie Lauersen. Unge piger blev syge af en juicekur anbefalet af hende. Hun har +300.000 følgere. Hun er en digital storesøster, vi skal være bekymret for.

Din Skattermus. Hun viser, hvor mange hun går i seng med. Ingen ved hvem hun er i virkeligheden. Sugerdaddy. Den ene procent som er vild med hende, skal vi være bekymret for.

Rasmus Palludan, oplever de unge som sjov.

Vi skal forholde os til hans ideer, fordi han har 1 mio. følgere. Se og oplev youtubere så vi kan hjælpe de unge med at gennemskue, det der foregår.

Man DELER ikke brugernavn og koder.

Sluk! Din opmærksomhed er adgang til din hjerne

Foredrag DOKK1 i Aarhus
4 feb. 2018
Læge Imran Rashid

DER TJENES PENGE PÅ DIN OPMÆRKSOMHED

Vi har fået adgang til verdenen, men verden har også fået adgang til os.

Link til radioserie på DR P1 med journalist Thomas Skov og Imran Rashid om mobilafhængighed.

Link til en artikel om app’en – Moment (kun iPhone) gemmer dine daglige mobilvaner, så du kan se, hvor meget du tjekker din mobil.

Link til artikel om app’en – Freedom som kan afbryde din telefon fra al netadgang i et tidsrum, som du definerer.

Link til en anmeldelse af bogen De digitalt udsatte af Katrine K. Pedersen. Katrine er en af Danmarks førende eksperter inden for digital børn- og ungekultur.

LUK DIN HOVEDDØRSTYR, HVEM DER HAR ADGANG TIL DIN OPMÆRKSOMHED

Tip til at få fred:

  • anskaf et gammeldags vækkeur
  • anskaf en papirkalender
  • sæt tlf. på flytilstand, når vi er sammen med andre mennesker
  • fjern notifikationer fra apps – de lever af opmærksomhed
  • glem bevidst at tage telefonen med – vi fordyber os bedre
  • hjernen fungerer bedst, når der er spist, drukket, sovet og lavet motion
  • 30 min. meditation/kedsomhed dagligt

Foto fra foredraget i DOKK1

Jeg har i en længere periode været irriteret over mit eget “surfen” rundt på nettet. Det kunne stå på i timevis. Først de forskellige nyhedsmedier, så de forskellige sociale medier, så et par spil, lidt mails for til sidst at begynde runden forfra, uanset at der næppe ville være nyt at hente.

Imran Rashid sammenligner dette fænomen med det at lede efter de sidste popcorn i popcornskassen.

Fænomenet kaldes Behavior-design. Et andet begreb Imran Rashid anvender, er Digital forurening. Hvilket er den mængde af information, som vi modtager uden at have bedt om den.

Netflixs største konkurrent er søvnen.
Derfor har de målt, hvor mange seere de mister inden næste afsnit begynder, ud fra ventetiden i sekunder til filmen starter.
Facebooks største konkurrent, det er vores børn, mand, job, familie, venner osv.

Man ved, at mennesker som kan behovsudskyde klarer sig bedre end mennesker, som er impulsstyrrede. De fleste af os kender eksemplet med skumfidustesten.

Sådan ser min mobilstatus ud før og efter, jeg blev bevidst om at ændre min mobiladfærd.

 

 

 

Internationalt samarbejde

Podcast: Didaktor 6 december 2017.

Artikel om samarbejde med eTwinning og tilskudsordninger.

Karsten Klokkerholm i samtale med Anders Schunk.
Noter

Ekstra undervisningslink til Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmateriale. Verdensklassen.dk

Internationalt samarbejde i skolen.
eTwinning er en fælles platform, som skoler og elever kan samarbejde på tværs af landegrænser.

Hvordan kommer man i gang?
Når man har lavet sin skole og klasseprofil, fungerer det lidt som Facebook.
Man har adgang til andre skoler fra mange forskellige lande, og deres ønsker til samarbejde.

  • Tysklæreren i Danmark kunne måske være interesseret i at komme i kontakt med en spansk eller fransk klasse for at samarbejde på tysk.
  • Det kan være i dansk, hvor man arbejder med svenske tekster, som kan profitere af at samarbejde med en klasse i Sverige.
  • Kulturelle forskelle  og kulturelle ligheder
  • Opdager ofte først – hvilken læring efter forløbet

Fælles Mål

Fælles Mål i dansk er begrænset til at vejlede henimod arbejdet med de skandinaviske sprog

Fælles Mål 

I Fælles Mål for sprogfaget engelsk står der skrevet,  at der skal arbejdes internationalt.

 

Den åbne skole eller …

Den åbne skole eller skal vi lade som om … ?

At samarbejde med lokalsamfundets forenings- og virksomhedsliv i skolernes temauger finder jeg yderst interessant. Jeg er overbevist om, at det giver så meget mere mening for eleverne at skulle involvere sig i byernes forretnings- og foreningsliv end i et kunstigt konstrueret emne med voksentænkte arbejdsdelinger og problematikker i skolernes emneuger.

Link Undervisningsministeriet – Den åbne skole som inddrager sin omverden.

Link Skolen i virkeligheden

Emnerne og indfaldsvinklerne kan være mange, og der ville kunne differentieres i både læringsmål, samarbejdskonstellationer, arbejdsformer og stilladseringsgrad.

Byens virksomheder ville kunne involveres med konkrete problemstillinger som, hvordan får jeg solgt flere hindbærsnitter, bilvaske, vinterdæk, massage? Eller indretning af tandlægeklinikkens venterum og den lokale avis kan involvere eleverne i læserbreve, artikler osv. Et interessant tiltag kunne være, at lade eleverne i samarbejde med foreningerne om, hvordan kan vi få de af vores kammerater, som ikke har en fritidsinteresse til at få lyst til at komme og deltage?

Istedet for at rethink fortsætter mange skoler med at reproducere industrisamfundets arbejdskultur og struktur. Det er, som om tiden står stille, og man ikke endnu har opdaget globaliseringen og digitaliseringens muligheder.

Jonathan Løw forklarer begrebet disruption i videoen. At være forandringsskabende i skoleregi kræver en forandret skolekultur.

Ikke kun skolen og skolens ansatte, men også virksomhederne og foreningerne vil kunne profitere af samarbejdet.

 

 

… at arbejde freelance i folkeskolen

At arbejde som freelancelærer i folkeskolen – synergetisk

Link til min hjemmeside med kontaktinfo.

At arbejde freelance i folkeskolen betyder en betydelig grad af frihed. Hvis man ikke er på dagpenge, kan man selv vælge, hvornår man har fri, og hvornår man vil arbejde. Som uddannet lærer er timelønnen for øjeblikket 262,00 kr. Pension skal man selv sørge for at betale til.

Skovvangsskolen i Aarhus har uploadet retningslinjer for deres tilkaldevikarer på deres hjemmeside. link

Det er klart, at jo mere en skole kan regne med dig, jo større er sandsynligheden for, at man bliver kontaktet dagen før eller samme morgen.

Der er stor forskel fra skole til skole og fra kollega til kollega på, hvordan man tages imod som ressourceperson.

Som timelønnede vikarer er vi ikke sikret gennem det tætte kollegiale samarbejde, som de fastansatte lærere indgår i. Som nyuddannede lærere er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være et lærings- og arbejdsgab i fremgangsmåden mellem os og det faste lærerteam. Det kan betyde, at det kan være meget vigtigt med ugentlig sparring med en fagperson omkring de/den klasse(r), man arbejder i over en længere periode.

Samarbejdet mellem den tilkaldte medarbejder og de faste lærere, styrkes ved at den tilkaldte medarbejder laver et kort skriv på skolens intranet om, hvad man nåede, ikke nåede og andre relevante ting.

Det er dejligt, når der er jævnligt feedback og løbende forventningsafstemning. For eksempel, hvis man midt i et forløb vælger en anden retning, da er det godt, hvis man er tilknyttet en kontaktperson, som kan give “grønt lys” på skolens vegne til de nødvendige ændringer. Eller kontaktpersonen kan komme med sine erfaringsbidrag, således at der opstår en synergieffekt mellem den velkendte kultur og det nye fra vikaren. Især er det godt, hvis samarbejdet mellem vikar og kontaktperson er skemalagt, da samarbejdet forstærkes ved, at der ikke kan opstå usikkerhed om samarbejdets form, varighed og gyldighed.

Tolerancen må gensidigt være mellem ledelsen, lærerne og vikaren, at opgaverne løses, så godt de kan ud fra de betingelser, der er tilstede.

Det er en selvfølge, synes jeg, at man hilser på hinanden, at der er øjenkontakt, og at man gensidigt påskønner hinandens indsats, at sige godmorgen og farvel.

Lidt inspirationsnoter

I samarbejdet er det:

Ledelsens ansvar at være tydelig på rammen både for den tilkaldte medarbejder, lærerne og andre samarbejdspersoner.

Tilkaldt på timeløn
– at møde til tiden
– at hente dagens plan som aftalt
– at hente og aflevere nøgler som aftalt
– at anvende skolens it-udstyr som aftalt
– at sørge for lokalet er ryddet op
– at der er lukket vinduer
– at dørene er låst
– madkundskabslokalet er rent
– at få information om, hvem der skal, kan kontaktes omkring it udfordringer, lønudbetaling etc.
– at følge den plan der er beskrevet, så vidt det er muligt
– at skrive en kort besked til den faste underviser efter endte lektioner

Længerevarende dækning af skema (5 uger +)
– bedst at den tilkaldte er i et fast skema, så der er tilknytning til klassens teams
– overlevering af slutmål for emner og produkter og ikke bare overlevering af tema og bøger

Lærernes adfærd
– at skrive eller sige tak for info
– at bidrage til samarbejdet ved at erfaringsdele, hvis nødvendigt
– at undgå at gå mellem elever og den tilkaldte medarbejder i begyndelsen af en lektion, da opstarten er vigtig i forhold til at få styr på, hvor mange elever der er og få struktur på tavlen om, hvad det er, vi skal i dag

– at overlevere materiale ud fra videns-, færdigheds- og slutmål. Slutmål for tema og produkt da vikaren ellers arbejder i blinde.

Co-teaching

Noter

CO-teaching af Andy Højholdt
Samarbejde om undervisning

Forskellen mellem co-teaching og to-lærerordningen den er, at to-lærerordningen blot er mere af den samme undervisning blot med flere personer, hvor co-teaching udvikler både læringsmateriale, elever, lærere og ledelse fagligt, socialt og personligt.

Tværprofessionelt samarbejde er et samarbejde, hvor målet er udvikling og læring på tværs af professionsgrænser og viden.

De skoler med et rigtigt godt co-teachingsamarbejde er konfliktfyldt – fordi det udviklende gode teamsamarbejde er fyldt med uenigheder, da man prioriterer det tværprofessionelle samarbejde og ikke blot fungerer som konfliktfrie, fredsommelige, dejlige og hyggelige relationer. S. 94

I bogen udforskes følgende spørgsmål:

  • Hvilke kompetencer skal en lærer eller en pædagog  besidde i udviklingen af det tværprofessionelle  samarbejde?
  • Hvordan kan skolen udvikle sig ved at prioritere samarbejde mellem lærer og pædagoger?
  • Hvordan kan man undersøge betydningen af det tværprofessionelle som tilgang til at modvirke marginaliseringsprocesser?
  • Hvad bør lederen være særligt opmærksom på i ledelsen af det tværprofessionelle samarbejde i skolen?
  • Hvordan kan man forstå professionelles læring i samarbejde på tværs af faggrænser?
  • Hvordan kan man hensigtsmæssigt støtte skolens personale i inklusionsarbejdet gennem samarbejde?

s. 8

At skabe inkluderende, udviklende og  varieret undervisning og læring.
At udvikle på, hvordan vi kan gøre det, så vi udvikler både os selv og vores praksis.

Bogen lægger op til en analytisk distance og en højere grad af refleksion over samarbejdspraksisser. Der er konkrete redskabertil at begrunde, opstarte, analysere og udvikle gode samarbejdsrammer.

Et co-teaching eksempel
coteach.dk, hvor der er film, tips og materialer
En underviser og en observerer – video fra coteach.dk

Hvad er co-teaching?

Målet med co-teaching er, at de professionelle forventes at skabe nyt sammen gennem deres samarbejde.

  • Ny viden
  • Nye metoder
  • Ny indsigt i egen professionsidentitet

IKKE nok at stå skulder ved skulder

Forskellen mellem co-teaching og to-lærerordningen den er,  at to-lærer ordningen blot er mere af det samme blot med flere personer.

Hovedpointen med co-teaching er, at man gør sig umage med også at bruge hinanden som læringsressource, mens man gennemfører sin undervisning og efterfølgende evaluerer sammen.

Relevans i dag

  • Inklusion er en ret  og ikke et hvis – og gælder alle børn og borgere
  • Inklusion er en opgave for alle professioner, der har børns læring og udvikling som mål
  • Inklusion er en måde at tænke på og ikke en metode

Samarbejde som en indirekte indsats – man står alene

  • Vejledning
  • Rådgivning
  • Sparringspartner

Samarbejde som en direkte indsats – fælles i klassen med en anden professionel

  • Direkte indsats i almen praksis
  • Direkte indsats i særligt tilrettelagt indsats
  • Direkte indsats i form af overtagelse af den almindelige praksis

Et håb om mere

s. 31

  • Hvad ville du vise frem, hvis du skulle fremvise god undervisningssamarbejde?
  • Hvilken aktivitet ville du vælge, og hvorfor lige den?

NEST klasser – den tredje vej fremfor almen eller specialklasse/skoler

Link en artikel fra folkeskolen.dk om nest Katrinebjergskolen 4. Januar 2018.

2016 på Katrinebjergskolen har man valgt at blande klasserne almen og autisme.

For at co-teache må du lære samarbejdets kunst

Co-teachers rolle det er at medvirke til at løfte skolens almendidaktiske rolle.

S. 75

Co-teacher underviser sammen med lærerne, observerer og kommer med bud på forskningsbaseret udviklingstiltag, som afprøves.

Skolen er en kompleks organisation, og kvaliteten af samarbejdet er afgørende for, om udviklingen er til gavn for skolen og eleverne.

At være co-teacher er at være en ressource, hvor man hjælper med driften af undervisningen, håndtere problemer og udvikle på undervisningen. S. 88

Samarbejde er mere end kommunikation

– magtkampe og personlige uoverensstemmelser ødelægger ofte samarbejdet

– manglende kompetence er ødelæggende for samarbejdet

– skolens kultur, humør, ambitioner osv. påvirker et samarbejde

Fem niveauer af samarbejde

1. Engagement og professionalisme – personligt drive + moralsk fokus = professionelt engagement. Man skal ville og evne at engagere sig på en anden måde, end når man står alene i klassen og skal skabe en relation til eleven.

2. Kommunikation og relationer – at overveje, hvornår man skal udtrykke sig, og hvornår man skal tie stille.  Samarbejdsprocesen består af  en social relation til et andet menneske i kommunikationen. Det professionelle fællesskab. Dialogen er kollaborativt og sigter mod det flerstemmige.

3. Planlægning, gennemførelse og evaluering – det udviklende gode teamsamarbejde er fyldt med uenigheder, da man prioritere det tværprofessionelle samarbejde og ikke blot fungerer som konfliktfrit, fredsommeligt, dejligt og hyggelige relationer. S. 94

4. Organisering og ledelse – ansvar for at rollerne ikke bliver statiske. Samarbejdet skal skabe bevægelse og dialog og opfordre til dialog og være parat til at lytte til udfordringer i samarbejdet. Forståelse for at skolens i forvejen kompleksitet øges ved samarbejdsstrukterer.

Kompleksitetsledelse – accept af kompleksitet og forandringer og handle i dem. At rekultivere = at skabe en kultur der kan håndtere forandringer.

5. Målet for samarbejdet – pædagog/lærersamarbejdet, arbejdet med inklusion, den åbne skole. S. 107

Kernen er engagement og professionalisme med fokus på skolens formål som er at bidrage til elevers læring, udvikling og trivsel

I EVA 2016 defineres lærer/pædagog samarbejdet ved

1. Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begges faglighed og kompetencer bringes i spil

2. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab undervisningen

3. Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet

4. Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet

5. Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet.